Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Beder uden Afladelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—90—
mig i et Hjem til disse Sjele, «som af Hjertet frygte og elske Ham
og prise Hans Navn ; en Bøn i de alvorligste og meest velsignede Timer
af mit Liv har fort mig til den rette Erkjendelse af- mig selv og af
min indre Nød og saaledes ogsaa til en ret Erkjendelse af min Frelser
og min Læge, til Erkjendelse af min Gud, som fra hiin Tid igjen var
for mig: Christus, min Frelser og Forloser, evige Fader,
Fredens Fyrste; han har ved sin Haand ledet mig, som en Mand
leder sin Son. Havde jeg kun selv ikke ofte forladt denne trofaste
Haand! Havde jeg kun ikke selv ofte forsomt den alvorlige Bon! Men
see, ogsaa jeg maatte erfare paa mig det Samme, som hist engang
Israel, da han blev fed og stærk og nu i sit Velbesindende forlod den
Klippe, der havde avlet ham. Jeg har selv endog ide senere Aar af mit
Christsenlob mange Gange afveget tilhoire og tilvenstre fra dette Lobs
rette Bane, har snnblet og geraadet i svære Fristelser til Synd. Dette
er de største Lidelser, som den Christne kjender, dette er de bitreste og
hedeste Taarer, som jeg har grædt, naar jeg saa mig saa nær Faren !
for en aandelig Elendighed ——— ja for den aandelige Dod· Men jeg
kjendte en Hjælper fra Dødens Strikker; jeg aflod ikke, elendig og
uværdig som jeg følte mig, jeg aflod ikke at anraabe ham, indtil han
hjalp. Og han styrkede de synkende Knæ og rettede mig igjen op.
See, den Lamme staaer fast i sine Ankler, vandrer omkring og lov-
priser sin Herres Kraft Saaledes har min Sjel i al, saavel det
Udvortes som indvortes Menneskes Nod, uiallig ofte erfaret Sandheden
af hiin Forsikring: »Kan ogsaa en Qvinde forglemme sit diende Barn,·
saa hun ei forbarmer sig over sit Livs Søn? Og om hun end kunde
forglemme det, saa vil jeg dog ikke forglemme Dig. See, i mine
Hænder har jeg tegnet Dig.« —- Janledning af dette Trostesprog
i den Hellige Skrift falder det mig ind en Erfaring om Bonhorelse,
og denne vil jeg blandt mange andre ogsaa fortælle.· Jeg var paa et
fremmed Sted kommeti meget trykkende Forholde, fra hvilke jeg — efter
menneskelig Anskuelse — ingen anden Udfrielse kunde oine end Døden,
sthi enhver anden Udvei af den ængstelige Labyrinth, hvori jeg saa
. mig fangen, forekom mit forsagte Hjerte utænkelig. Om det-længselfnldt-
svarme Forlangende, som jeg Dag og Nat havde efter at opløses og
at være hos Christo, hidrorte fra en god Grund, fra Kjærlighed til
smin Herre, eller om det ikke meget mere kom af en meget daddelværdig
Grund, fra Utaalmodighed, dette vil jeg her ikke nærmere undersøge;
dog alligevel, saa meget jeg end heri under Kjodets Skrøbelighed har
feilet, maa jeg dog tillige bekjende, at Guds Ord dengang var mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
