Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Beder uden Afladelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——93——"
viste sig som saadan? Var det »Tilfældet?« —— Jeg veed meget vel,
at Brevet fra min»Ven T. N. ikke blot allerede var underveis, men endog
paa samme Sted- som jeg, da jeg saa indtrængende, saa inderlig bad
om Hjælp, om Redning, og med god Fortrostning, ligesom et» Barn
til sin Moder, raabte mit: Jdag, ja endnu idag! Men,«min Med-
christen, jeg kjender selv i den udvortes Natur en Gudsviisdom og
Kjærlighed, som opvækker Jusektet af dets Søvn enten i Puppesvobet
eller i Ægget just netop isden Stund, naar der oppe paa Jordfladen
allerede er tilberedt Spise for samme, allerede er dækket Bord, —- en
Kjærlighed, som giver Livet en Mund og oplukker denne til Optagelse
af Foden- og dette just da, naar den med Velbehag vil mætte, hvad
der lever. Den Arm og den Mund, hvormed den Christnes Aand
tager Spisen til sig, den Spise, der styrker den og hæver den til det
evige Liv, — hvormed han griber den Hjælp, der kommer fra Herren,
dette er Bonnen. Den levende Arm og den begjærende Mund blive
givne i det samme Øieblik, naar Spisen er beredt, — Kraften til at
sukke til Gud i Christo sammen med den nærforestaaende Bonhorelse.
—- Dog ikke blot dette ene her fremhævede Exempel, men mit hele
hidtilværende Christenlob har — under al min store Svaghed — saa-
ledes lært mig: hvilken Kraft og Styrke der ligger i Bonnen, naar
den skeer i det Navn, hvori Gud nærmer sig til Mennesket og Men-
nesket til Gud, ligesom en Ven til den anden Ven. Var jeg en
Ordets Forkynder, saa vilde jeg .i enhver Prædiken flere Gange lade
Folk høre min Herres Ord: »derfor vaager og beder,« — jeg
vilde, saa godt jeg kunde, ved ethvert Afsnit af Prædikenen opløfte
Hjerte og Hænder til Ham, i hvem alene Læbernes Ord bliver til
Aand og Liv. Daglig vilde jeg da sukke: ,,O, min Gud, giv mig
ret Kraft til at virke paa Menneskenes Sjele, hvilke Du
har forlvst, men med Kraften tillige den ret alvorlige
Villie til — forglemmende mig selv og Alt, hvad der er
— bagved — kun at lede disse Sjele opad til Digl« l
Saaledes og endda meget Andet fortalte den salige Schvners Ven
- om sine Erfaringer, som han havde gjort med Hensyn til Bonnens Kraft.
Ved en anden Leilighed sremkomme vi da endnu med Et og Andet,
som den samme Mand og den salige Schoner saavelsom flere af hans
Venner have sagt og af egen Erfaring have fortalt om denne samme
store, gode Christentroens Gjenstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
