Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Et Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 94 —
35. EtYren
Et Brev, vel af en Menneskehaand, af en arm, svag Menneske-
haand, men fra en anden Verden. Thi Ordene har ei det bedro-
vede ·Menneskehjerte, ·— dette taler, i saadanne Tilfælde, af dets egen
Kraft et ganske andet Sprog, —- men den evig frydefulde Naadens
Aand givet, Han, som er mægtig i de Svage. Maane dog enhver
Læser selv have fornummet og endnu fornemme denne Aands Sprog
i sit alvorligt under Bonnen kjæmpende Hjerte. Det er ikke vort,
det er Hans, —- derfor maa ogsaa her Mange faae see denne i det
Forborgne fældede Taare, fremkaldt ved Smerte og ved den tro Kjær-
ligh«kd til Christus. —- Dette Brev er skrevet ordnet saaledes af en
Christenkvinde nogle Uger efterat hendes dyrebare, inderlig kjære,
fromme, Sine ømt elskende Mand var ihjelslagen af Morderhaand.
Dresden den 15de April 1820
,,Hav Tak, min Ven og Broder, for Deres velsignelsesfulde
Brev, som jeg igaar har modtaget og med Glædestaarer læs.t —
Ja, jeg er svag og sonderknust, sorrigfuld og klagende, dog har jeg
forhen aldrig saa levende folt de io forskjellige Naturer ifnig som
netop nu Mennesket i mig, mit eget Kjød, foler sig traadt i Sto-
vet, sonderbrudt, opløst, ofte liges som tilintetgjort i bitter Smerte, —-
men den tilkommende Himmel·borger, min Aand, seer sig hævet af en
"stærk Haand og udsriet— jubler, lovpriser Gud og svinger med for-
doblet Kraft Vingerne til Flugten opad, fordi den fornemmer Her-
rens Nærhed —- Ak, min Ben og hans Ven, ———’»hvad har jeg dog
ikke lidt, og hvad lider jeg ikke endnu! J Begyndelsen, efter at den
Angest var gaaet over, sont jeg udstod, medens man ledie efter ham,
folte·· jeg kun den gnavende Smerte over Skilsmissen. Dog troede
jeg ham«blidt borttagen fra mig, ligesom baaren af Guds Aande,
» afhentet af sine Brødre, de salige Engle, uden sorgende Tilbageblik
paa os, —s— men da jeg erfoer det Gruelige, da jeg saa Morderens
Haand træde imellem ham og hans Gud,——da jeg tænkte mig ham
den hele lange, kolde Nat liggende berøvet sine Klæder ude i Reg-
nen, maaske endnu aandende og sukkende efter os —- ak da, ja da
brast mit Livs Kraft, jeg vilde bede og kunde intet Andet frembringe
end: »Forbarm Dig over mig, o Herre, sorbarm Dig over dit Barnl«
Bevidstlos sank jeg ned og vaagnede kun for at tale i Vildelse og
tilsyneladende være Døden nær-. Men knælende takker jeg min Gud,
.at han forbarmede.sig over mig «og ei tillod, at jeg tabte min Jor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
