Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Et Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stand eller oprørte-3 imod min Fader i Himmelen. Nei, min Ven-,
i saadan Elendighed lod han mig ei synke under min Nodl Med-
brændende Taarer formaaede jeg kun at omklamre Hans Fødder,.
der engang sagde: »Kunne J ogsaa drikke den Kalk, som min
Fader rækker Eder at drikke?« og jeg lovede ogsaa at drikke
den fremrakte bittre Kakk, kun Din Villie skee, som i Himmelen saa-
ogsaa paa Jorden! .Dog,—— o Himmelmildhedl—da jeg med Villig-
hed optog det tungt trykkende Kors, forekom det mig pludselig let-·
og blidt, det syntes nu at bære mig, og en levende Haand lagde
sig omsmit brændende Hjerte og lindrede dets usigelige Onde. Ja,
jeg veed det, min Fader, min Skabetz min Frelser og Forloser bæ-
rer mig nu i fin Haand, som en elskende Moder sit syge Barn, ·og
saa veed jeg ogsaa nu ——· Morderen traadte ikke imellem ham og hans-
Gud —- useet af ham, der kun saa Himmelen —drev han ham hur-
tigere og mere qvallost ind i sin Guds Arme, ligesom Stormen vil-
lieløst——driver Knoppen til pludselig Blomstring At Børn-ene ere
blevne faderlose, er ikke det, som bedrover mig; thi siden deres første
Tilblivelse vare de overgivne deres himmelske Fader til Ledelse og
Førelse, og9·vel mig, at det ei er førstegang, jeg nu henvender mig
til Ham, Fa den jordiske, saa trofaste Forsorger er tagen fra- mig,
denne, der var givet mig af hans Haand som (Organ) for hans-
Kjærlighed, — han, som her paa Jorden blev mit Allerdyrebareste.
Ak nei! ikke som jordisk Forsorger begræder jeg ham, men som Ven,
Broder og Livsledsager, ved hvis Haand jeg saa gjerne vandrede, —
som var ·mit»andet Jeg, mit Liv, —som saa·trolig deelte Sorg og
Glæde med mig — jeg begræder altsaa kun mig, kun mig alene.
Men det er nu min Salighed, at Slaget ikke traf ham uforberedt,
at hans Aand allerede her forklaredes, at hans barnlig-lykkelige
« Sjel allerede hernede gjorde sig fri fra al forstyrrende Jordskuffelse,
’ og at han i den reneste Christendom blev hævet udover alle ængste-
. lige Sorger. Hans Sjel var·ganske Kjærlighed, hans Hjerte ganske
Munterhed, og hans sidste Arbeider aande saa øiensynlig Herrens
Nærhed, ved hvis Side han ogsaa vandrede, da det Slag rammedes
ham, der bragte ham Salighed og os Taarer, Angest og Elendig-
hed, — men han har ikke seet Døden. — Ja —· i min Smerte blander
sig ofte Himmelens Salighed; Freden er mit Hjerte igjengiven, og.
den Gravskrist, jeg valgte for-ham, udtrykker paa det Tydeligste denne
min Sjels forste Trang allerede i de første Dage:
»Fred lader jeg Eder,—·min Fred giver jeg Eder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
