Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Evig, stedse den Samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—97—
kastede lille Skib hvile i sikker Havn-. Thsis der alene findes et evig
sig selv liigt B·livende, i Kjærlighed, i" Troskab, i Forbsarm-else«, og En
evig den Samme. — —- Evigl — Ordet Evighed har for mange
Sjele, naar de betænkte det og fattede det i Hjertet-, været et- Hav,
uoverseeligt, grændselost, ved hvis Beskuelse Sj·el·en« vel bliver stille og
hoitideligalvorlig tilmode, men ogsaa skjælvende, svimlende for den uud-
grundelige Dybde, som deri aabenbarer sig. Man veed, at flere Sjele,
deri Herrens Rige paa Jorden have været meget virksomme og vidt
besordrede, navnlig da Therese von Ahumada, ved at betænke
og ved at udtale Ordet Evighed erfarede en storKraft i sit Indre,
en Kraft, der for hele det følgende Liv beviste sig- som guddommelig,
virksom og frugtbar. For Andre var Tanken paa dette »Evig« en
Aandens Afgrund, der længe bragte dem til at bæve eller tvivle, indtil
de have erkjendt, at denne tilsyneladende Afgrund er den egentlig
overalt nærliggende, kjære og hjemlige Grund, i hvilken den frem-
adstrcebende, forlangende Menneskesjel ene og alene finder Ro og en
stille, fast Bliven.
« Nedskriveren af disse Meddelelser kjender en meget smuk, gam-
mel Digtning over Ordet «Evig« og dets Begreb. Den findes
blandt Andet i en russisk og i en svensk Folkesang. sEn ædel, kjær
Svenske, der boer i Äbo, meddeelte ham denne Sangs Indhold.
Maaskee er Sagnet allerede for mangen en Læser af denne Bog
bekjendt, da hiin skjønne, gamle-Digtning ogsaa i andre Lande fore-
kommer i det fortaellende Folks Mund. Men om den ogsaa endnu
skulde være ubekjendt kun for en Enkelt eller for Nogle af dem, saa
fortæller han den dog her til denne Enkelte eller til disse Nogle —
for dens skjonne, dybe Betydnings Skyld. —— »J gammel Tid,
levede der i et Kloster etsteds hoit oppe i Norden en Munk af et
meget fromt Sindelag og tillige af en dybt forskende Aand. Stjer-
nernes Lob og alle de Levendes Sprog i hele de synlige Tings Rige
forstod han sig paa; han erkjendte Tingenes Betydning og Egenskaber
af deres Skikkelse Hos et saadant vidt og dybt grundende Gemyt
indfandt sig ikke sjelden ogsaa den Ur,o der følger med Sporgen og
Gransken Aanden havde fundet den faste Ankergrundz men den
menneskelige Fornuft kastede Bleerer og Skum op omkring det ned-
sænkede Anker. —- Engang, en Morgenstund, gaaer han bedende og
eftertænkende ud as Klosteret hen i en nærliggende Skov. Det viwsz
Foraar, og Træerue blomstrede. Han beder fuld af Kjærlighed og
Andagt. Men da Bonnen er endt, tænker han: »O min Gud, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
