Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Evig, stedse den Samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—99...
endnu sit samme Løb, men Klosteret forekommer ham ———og det efter
saa faa Timer — at være et ganske andet. Seer han feil, eller sin- .
des nu virkelig Taarne der, hvor der samme Dags Morgen endnu
ingen fandtes? Taget og Monningen, Porten og Vinduerne saa ganske
anderledes, end de endnu samme Dags Morgen havde været! —
Han træder nu ind iKlosteret. Der moder han lutter fremmede Ansig-
ter, som i Taushed see paa ham; han troer sig drømmende en uhygge-
lig Spogelse-Drom, iler op til sin Zelle for der at samle sine Tanker og
berolige sig. Men hvor denne Zelle engang var, der er nu Munrvcerk, —
ingen Dor fører nu mere ind, heller ikke er der noget Vindue. For-
slrcekiet vender han om igjen. Han spørger Munkene, der have gaaet
efter ham som efter et uforklarligt Syn: ,,Hvor er Archimandriten
Johannes?« Munkene svare: ,,Johannes er ikke Navnet paa vor
Archimandrit, —— han hedder Paulus Chrysostomusz men hvo er da
du, som har traadt ind her i vort Kloster ligesaa ugenert, som om
du her hørte hjemme?« — ,,Hvem jeg er,« siger Munke-n, ,,kjender
J mig da ikke? Først idagmorges gik jeg jo herfra ud i Skoven;
jeg er Petrus Forschegrund, Eders Broder.« —— ,,Petrus Forschegrund,«
siger en gammel Munk, ,,er- det dig? J de gamle Kronniker har jeg
læst om en Petrus Forschegrund, der levede her i vort Kloster for
1000 Aar siden. Han kom herhid fra et fjerntliggende Land i Syden.
Han bad og forskede meget. En Morgen gik han ud i Skoven og
kom saa aldrig tilbage igjen. Var dette altsaa dig —« see Tiderne
bleve siden ganske andre; blot Guds Forbarmelse er den samme.«
Da opløfter Petrus bedende sine Hænder: »O min Gud« beder
han, ,,i mine Tvivls Dage hævede jeg ved Tanken om Din evige
Beskuelse, den evige, uforanderlige Nydelse af Dig. J 1000 Aar har
jeg nu alene hørt Sangen af en Fugl fra Dit Paradiis, der klagede
som over noget Forspildt og forkyndte en tilkommende Herlighed. Og
disse 1000 Aar have henrandet for mig som nogle Timer. » Hvor
vil da først Henrykkelsen blive ret stor i Beskuelsen af selve Dit Aasyn,
i Fornemmelsen af Din Nærhed! O Evighed, o Evighed, din
Tanke saa sød, for den opvaagnede Aand saa-let! Velan, jeg har
her intet Mere at skaffe l’med Længselens og Haabets og Tvivlens
Værk. Thi mit Ore har allerede hørt, mit Hjerte allerede erfaret;
Jeg vender tilbage til Skoven, til Fuglens Sang, der klager over
det Forspildte, men ogsaa synger om en tilkommende evig»Herligh«edl«
Da Petrus har sagt dette, sænke sig hans Hænder og Øine.
Fodberne ville endnuc bevæge sig, som vilde de atter bærederes Le-
t «
« IVZHHT gsfs
:s, ..sI-.. - ; .
- » Egn
Ak-
il
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
