Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 39. Og Herren vendte sig og saa paa Petrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—104——
Handelssnak og med sine Skjældsord og seer med stedse stigende Uro
ufravendt hen paa den gamle Boley. Endelig spørger hun og igjen-
tager flere Gange det Spørgsmaal: ,,Hvorfor seer han da saa paa
mig?« Boley tier og seer blot rolig-alvorlig paa disse urolige Øine
og bevægede Miner. Da udraaber Sælgerind·en heftig bevæget:
»Han behøver ei at see saadan paa mig; jeg har intet Ondt gjort.«·
Oldingen, der endnu stedse forbliver taus, seer endnu alvorligere paa
hende. -Da raaber hiin igjen: »Jeg har visselig intet Ondt gjort!
See dog engang bort fra mig! Man kunde jo troe, han vilde stikke
En-ihjel.« Boley tier. »Ak, lad han mig- dog gaae! Hvad vil han
mig da? — Ak, jeg seer allerede, han veed det, jeg vil jo gjerne
tilstaae ham det. Eet har jeg havt.« Oldingen siger blot: »Saa?-
Eet? Jeg har ikke spurgt hende.« — ,,Ja, eet nægte Barn har jeg
havt, men vist ikke flere.« Boleh seer gjennemtrængende paa hende
og spørger: »Saa, kuns Eet?« ,,Ak,« siger Sælgerinden, »hvorfra veed .
han da Alt dette? Ja, rigtignok har jeg havt to, men han maa for
Guds Skyld ikke sige det til Nogen. Jeg har vist intet Ondt til-
føiet dem, nei vist ikke.« Da spørger Oldingen, stedse seende mere
alvorlig paa hende: ,,Saa? Jntet Ondt tilføiet dem?« —- Hiin
skriger heftig ud: ,,Ak, Gud i Himmelen, nei, jeg har dræbt eet
af dem! Hvad er dog dette for en Mand. Gud bevare En for
denne Mand « — og saaledes skrigende løber hun hastig ud af
Huset og er borte, førend Oldingen kan saa meget som befinde sig
paa, hvad der er at gjøre. — — Et lignende Tilfælde, hvorved
det ogsaa visie sig, hvad et Menneskes Blik formaaer, der er vant
til ofte og ufravendt at skue op til Gud, fortæller den salige Stil-
ling, om jeg ei erindrer feil, isin Dagbog. En Soldat, liig er
Dyr, greben af vildt Raseri, udstodende Gud-sbespottelser, staaer der
paa Torvet og hugger om sig med dragen Sabel, som om han
vilde ombringe ikke blot ;,den store Nations« Fiende.r, men alle vær-
gelose, uskyldige Beboere af den By, i hvilken hans Regiment var
bleven indqvarteret. En ærværdig Ordets Tjener hører denne For-
bandelse, disse Gudsbespottelfer. Han kan ei længer taale det. Alene
og ganske v·ærgeløs gaaer han hen til den Rasende, klapper ham
pludselig stærkt paa Skulderen og- paabyder ham i Jesu Christi
Navn Rolighed. Den Rasende vender sig om imod den, der har
slaaet ham, møder hans Øie, hører det store Navn og synker hdmhget’
og fuld af Anger ned for Ordets Mand. Her virkede det store
· Navn og det alvorlige Menneskeoie ganske saaledes somi hine Fortæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
