Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 39. Og Herren vendte sig og saa paa Petrus - 40. En fortvivlet Kuur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——105——
linger efter hvilke Løver og vilde Dyr ved dem begge ere blevne tæmmede—
og deres Struber holdne tilbage. Saadan en Kraft ligger der i et Men-
neskes Øie, der med fuldt Alvor daglig søger den levende Gud i
Christo og finder ham. Men hiint Tilsyn, som bevarer Menneskets-
Aande, er —— frelsebringende og straffende, — endnu kraftigere end
Menneskets Blik.
Den salige Jacob Støckle, Viingartner i Gahlenburg, en Sjel,
hvori tilsidst heller ikke den gamle Stockles Væsen, men Jesu Christi
Kraft og Aand levede, fortæller i sit skriftligt efterladte Levnesløb,
at han vel allerede tidlig havde erfaret Faderens Dragelse til Søn-
nen, men at han med tøileslos Letsindighed til enhver Tid havde
stødt denne fra sig. Engang i hans Ynglingsaar, da han sen heel
Uge igjennem vildt havde tilbragt enhver Nat med Dands og Spil
og tilstoppet sit Øre imod Aandens Stemme i sit Indre, mødes
han paa sit Leie af Hans Blik, der ikke vil Svnderens Død, men
at denne omvender sig, saa han maa leve. Ynglingen veeder sit Leie
med en inderlig dyb Bevægelses Taarer, hvis Dragelse og Endemaal
han først senere fuldkommen lærer at forstaae.
Jsraels Børn kunde ikke udholde Beskuelsen af Moses, da han
kom ned af Bjerget fra Hans umiddelbare Nærhed, der er uden
Begyndelse; naar hine traadte khen til ham, maatte han ’tildække sit
Ansigt. Hvorledes skulde da et Hjerte, som ei er reent, kunne taale
Beskuelsen, Blikket fra den evige Gud, Dommeren over alle forborgne
Tanker, Ord og Gjerninger, den Gud, for hvem Jntet bestaaer, sder
ikke hernede er luttrer i hans Kraft! Vel det Menneske, som, naar
dette Blik endnu i det legemlige Livs Kamp møder ham, vender sig
om, ligesom engang Petrus, og græd-er den indre, levende Bevægelses
og Angers Taarer. Et saadant grædende Øie mødes da lidt efter
lidt af ham, som gav Angerens Taarer, — naar Smerternes Sæd
er nok sikkret, — ogsaa i en anden Skikkelse: nemlig som en mild,
lysende, varmende Sol, der drager Sæden saaledes op til sig, at
Straaleblikket ikke længere gjør denne Skade, men styrker og bekræfter
den til bedre Vært og Trivsel.
40. En fortvivlet Hund
Til den gamle Præsten Flattich i Wiirtemberg, der var be-
kjendt som en scerdeles heldig Opdrager og Lærer, bragte engang en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
