Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 41. En Tugthuuspræst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—108—
den forgiftende Last som Sjælenes Tilbøielighed og uimodstaaelige Sym-
pathi. Ja, denne daarlige Kok forstaar altid at øse en Sauee over
Døden i sine spotter, over det raadne Kjød, som den disker op med,
— en Saare, der lugter behageligt og skuffer de uerfarne Gummen
En vis Reisende, just ikke af nogen synderlig skarp Forstand, cdet
var Nedskriveren af disse Meddelelse0 fandt iblandt Galeislaverne i
Toulon ogsaa flere Tydskere. Han spurgte den Ene,— der ledsagede
ham igjennem nogle Sale, og som efter sine ydre Kjendetegn ikke syntes
at henhøre til de sværeste Forbrydere, hvorledes han da var kommen
herhen.— Mennesket svarede: ,,Ja, smin Herre, saa gaaer det En, naar
man er for god i sig, altfor god«. Jeg spurgte ham videre: ,,Hvor-
ledes mener De?« Han svarede: ,,Min Herre, jeg havde en meget
fattig Kammerad, der altid havde Brug for Penge, og jeg ogsaa
var altid i Mangel for Penge. Da laante jeg engang Penge til
min stakkels Kammerad hos en rig Mand uden at sige dette til
ham-A — Jeg, som endnu ikke ret forstod Spidsbuberiet, spurgte da-
op igjen: »Hvorledes mener De?« hvorfor en anden Galeislave,
ligeledes en Tydsker, der stod hos os, begyndte at lee over mit-
Spørgsmaal Den Anden slog Øinene noget skamfuldt ned og.
sagde nølende og halvhoit: ,,Seer de, min Herre, den rige Ven,
hos hvem jeg laante Pengene, var netop gaaen ud og havde lukket
sin Kammerdvrz sda steg jeg ind igjennem et Vindu fra Gangen af
og hentede Pengene-A
En anden Røver, der sad fangen i et Tugthuus i Tydskland,
svarede paa det Spørgsmaal, as hvilken Aarsag han dog var kom-
men hid, at han havde nogle Gange været iSelskab, men han meente
der-med, ast han under flere forovede Jndbrud havde vee-ret Medlem
af en Røverbande.
’ Vort eget Hjerte veed dog, selv paa alvorlige Spørgsmaal, at .
drage de smukkeste Forhænge og Tcepper over sine stemmeste Dybder,
ja paa det Herligste at udsmykke de uhaederlige Ledemod i sit Væsen,
og det er stedse en farlig og særdeles betænkelig Sag med ,,de gode
Egenskaber og Fortrin,« ved hvilke vi for os selv og hos Andre al-
lermeest fremhæve os selv.
Det i sit Indre endnu ikke opvakte, for sig selv endnu ubekjendte
Menneste veed — ligeoverfor det blotte Menneskevie og den blotte Men-
neskedom —- ftedse paa den bedste Maade at forskjønne alt det, som en-
Asnsden vil dadle og dømme hos ham, og det beholder — en Logner lige-
overfor esn anden sLogiier —- ogsaa bestandig Ret. Naar man derfor
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
