Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——4—·
styrtet, som endnu lod dem faa Skygge paa den nøgne Slette;
Hjordeiernes Boliger ere ødelagte, og under Rninerne ligge sonder-
knuste Lig af enkelte Mennesker, jaaf hele Familier. Hint Hulefolk
gaar da, drevne af Hungeren, alteftersom Gazellehjorderne drager
dem efter sig, og disse ·fly i Forskraekkelse over Uveiret henover Slet-
ten for at sorteere Ligene af de ved Lyn thelslagne eller ogsaa Kjodet
af de Unger, som«de cengstede Modre (Psalm. 29, 9.) maaske have
født for deres Tid og under en ilsom Flugt lagt efter sig. Men om
ogsaa i saadanne Tider en enkelt Veirsky snart hist, snart her kom til
Udladning over det uhyggelige Land og ndgjod sit Vands Strømme,
saa tage dog Beboerne af den ene Egn sjelden nogen Andel i sin
Naboes Lykke. Regnen har blot vredet enkelte Strog; omendskjøndt
det som en Flod er strømmer ned, er det dog neppe trængt 6 Tom-
mer ind i det torstige Jordsmon· Men her har det vakt alle det
forhenvcerende Plantelivs Spirer; Ørkenen er vorden til en blom-.
strende Eng, fra hvis Gront der opstiger en Duft, som udbredes
vidt omkring ved det fra den afijolede Jord udgaaende Vindpust.
De afHunger pinte Hjorde af græsaedende Dyr fare da skarevis
op fra deres Plads; Gazeller og Zebraer i mangetusindvis, saa at
Lyden af deres Hover ligner Larmen af en forbifarende Rytterhcer, 3
jage henover Sletten, midt iblandt dem raser den hungrende Love;
hvor deres tætsammentrængte Rækker træffe paa Hjorder af tamt
Qvæg, rive de dem uopholdelig med sig hen til Vandringens Maal,
til det begunstigede Sted, hvorpaa der efter lang Tids Forløb er
falden en befrugtende Regn. Men ogsaa uden denne voldsomme
Tvang veed Namaqvahottentotternes og Bechuanernes Hornqvceg at
finde op Egne, hvor der nu og da tilbyder sig Mattelse for Hunge-
ren. Man ser Dyrene rette deres Hoveder henimod et Sted, hvor-
fra Duften af det unge Gront er kommen; pludselig unddrage de sig «
Hyrdens Opsyn og ile i ustandset Lob, undertiden 100 engelske Mil
langt, efter det i lang Tid savnede friske Foder, idet de af og til i
deres Forbifart spise i sig lidt tort Græs eller halvt fortorrede Buske.
Kuns hine sjeldne Regnveir, mest uden Torden og Storm, hvilke
de ostligt liggende Bjerge udsende af deres store Skysamlinger, gaa
under videre og mere almindelig Udbredelse hen over Vestsidens Lav-
land og bringe dette en længere Trivsel.
Ulige vanskeligere end de græscedende Dyrs Skarer har Landets
mægtige Rovdyr — fremfor alle da Loven — for at bestemme sig
—til at drage bort fra hine Enemasrken Naar Vildtet er lobet bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
