Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—5—
fra det fortorrede Landskab, søger Løven sin Næring i Kjødet af de
tamme Hjorder og af disses Hyrder, og sammen med den gaar Hyænen
omkring imellem Menneskenes Boliger og myrder ustraffet Børn og
værgeløse Qvinder, undertiden selv om, Dagen, fordi det overtroiske
Folk ikke vover at dræbe disse Odelæggere, ja knapt at jage dem væk.
Dog —frygteligere og fordærveligere end de vilde Dyrs Tand
og Klo er og bliver for hint Jordstrogs Beboere den næsten stedse-
varende Tørke. Naturen i disse Egne ved Orangeflodens nordlige
og vestlige Løb var ikke alletider den samme, som den nu er. Deres
Beboere vide endnu af deres Firdres Sagn at berette, at i fordums
Tider Kildernes Velsignelser, Bække og Floder gjentiemstrommede det
varme Land, at Skyerne hvert Aar udgjode deres Regn over Dale
og Høie, og at der, hvor nu den nogne, hvide Grusbund i den
,høitstaaende Sols Gjenskin blænder Øiet, før i Tiden udbredte sig
Engenes grønne Flok, hvorpaa talløse Overghjorde fandt deres Græs-
gang. Den forstandige Reisende, der drager igjennem disse tørre
Stepper, fulde af Qvartsrullestene eller af rødagtig Sand, kan«i
Jordbunden endnu sinde Beviser for Sandheden af hine Udsagn.
Der staa de urgamle Stammer af det sydafrikanske Mælketræ Guder-
oxylon jnerme) as et Omfang, som-—- paa Grund af dette Træes·
langsomme Vært — bringer os til den Slutning, at disse her fore-
kommende Stammer maa have en Alder af mere end tusinde Aar; -
ved Siden af dem vise sig Rodder eller Stumpe af mange andre
Skovens Væxter, som den menneskelige Uforstand har udryddet ved
Jlden eller ved skarpe Oxer» Thi Mennesket, i dets dyrisk forvildede
Tilstand, i dets dybe Bortfjernelse fra Gud, viser sig overalt som
en Fiende af Livet, ikke blot af det aandelige, der kommer ovenfra,
men ogsaa af det naturlige, forsaavidt som den ødelæggende Haand
vover at nærme sig samme. »Osrnanen« (d. e. Tyrken), saa lyder
et af Tykkernes Ordsprog »er en Fiende af enhver gronnende liden
Skov.« Han har desværre bevist, dette overalt, hvor han er bleven
Hersker over Landene; Følgen afsaadant Barbari var Tilstoppelsen
as Kilder og Bække og Elvenes Astagen i de forhen mest frugt-
bare, mest blomstrende Lande paa Jorden.
Men endnu langt vildere end Tyrkerne (i hvilke der jo stedse
lever en Gnist af høiere Aandsdannelse) have de Stammer af Na-
maqvaerne og Bechuanerne, som opholde sig i Nord for Orange-
sidden, drevet Ødelæggelsesværket i Væxternes Rige. Bygningen af
alle deres teltdannede Hykler, der mangengang blot tjene til etkort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
