- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Christentroens Seier /
6

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



—6—

X

Ophold og saa for bestandig blive forladte, koster endnu fremdeles
et langt større Antal af de skjønneste unge·v«rceer Livet, end som til

’ Bygningen var fornødent, —- meget mere, end man af de fældede

Træer tager bort, bliver unyttet henliggende paa Jorden; den Ild,
der skulde fortære Tornebusken, griber fat .i den hist og her staaende
Skovstraekning Saaledes er deres Land blevet .til den skyggelose
Ørken, som ikke kan begunstige det atmosphæriske Sands Nedslag men «
alene hint sine Sandstøv, der om Foraaret ofte hele Uger og Maa-
neder igjennem formvrker Himmelen.

Se, saadan er dette Lands Beskaffenhed med faa Undtagelser,
der findes ved Flodernes Bred eller ved de sjeldne endnu rindende
Kilder, og kun altformeget erkjender man i den et Afbillede af dets

· Beboeres forarmede Tilstand. Vi vende os nu til Skildringen af disse.

Medens Bechuanerne, som deres ydre Dannelse og Sprog be-
vidner, hører til Kaffernes Stamme, ere derimod Namaqvas ligesaa-
velsom Corrannas og Buskmcendene af Hottentotternes Slægt, hvilke
endnu fremdeles, ligesom ved den Tid, Europæerne først nedsatte sig
i dette Land, bebo den —.sydligste Spidse af Afrika fra Beqvennabai
i Bestenindtil den store Fiskeflod i Østen. Hottentotterne adskille sig
paafaldende —- som en ganske særegen Folkestamme — fra alle deres
Grændsenaboer i Norden og Osten· J Ansigtets Dannelse, i»Lege-
mets Skikkelse og Hudfarve nærme de sig mere til den mongolske
end til den æthiopiske Nattonalform. Moffat— soms ogsaa allerede
tidligere end ham Barrow —— vilde have bemærket en saa stor udvor-
tes Lighed imellem Hottentotterne og Chineserne, at de deraf sluttede

ssig til en lige Nedstammen hos Begge. Alligevel yttrer Moffat den

velgrundede Formodning, at Hottentotterne ei ere indvandrede i deres
nuvcerende Opholdssteder fra Østen af,’ over Havet, men at de ere
komne fra Norden, fortrængte fra det ældre Hjems Nærhed ved Folk,

» der vare deres Overmænd i Krig.

Den besynderlige Anskuelse, at de usle ankmeend, dette Udskud
af Folket, skulde være Stamfædre for de andre, høiere staaende Hot-
tentotter, tiltrænger ingen Jgjendrivelse for den, der nøiere har lagt
Mærke til Begge. Af Balalaernes Exempel (et elendigt Pobelfolk
blandt Bechuanerne, der forholder sig til disse som Buskmcendene til
de egentlige Hottentotter) lader Moffat os forstaa, hvorledes der iblandt
Folkene kan opstaa slige udartede Grene, som selv leve uden- For-
fatning og faststaaende borgerlig Orden. Det er efter deres første
Udspring Sammenslokninger af saadanne, ved egen eller fremmed


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/2/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free