Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——7—
— sBrvde forarmede Familier, som i deres Forfatning have fundet den
ubundne Lediggang kjærere end Arbeide og husligOmhu for Ei-
endom. Medens hos dannede Folkeslag saadanne stakkels Tyendefolk
friste Livet med at betle, se derimod disse sig nodte til at fvre et
Liv som Rovere og Tpve, til at oprive spiselige Rodder og til Dy-
refangst mere ved List, i Faldgrave eller ved forgiftede Drikkepladse,
end ved ligefrem Vaabenmagt. ·
Under sit mere end tyveaarige Ophold iblandt sBechuanerne havde
Moffat Leilighed nok til at iagttage denne Stainmes Buskmrend, Bala-
laerne· Dette arme Folk, der ligger under for den bestandige Kamp
med Hungeren og alslags udvortes Mangel, er dog ved Siden heraf
en saadan Hader af Arbeide, at det netop iil Hosttiden flygter veek
fra hine faa Egne, i hvilke Saaningen og Indhosiningen skuffer en
ret god Fordel, og bag Kwrruorkenens tvrre Sandhoie giver sig til-
pris for den Fare at torste og hungre ihjel, ene og alene forat det
ikke skal blive tvunget til at deltage i Judhostningsarbeid·et, og det,
uagtet saadanne Arbeidere, til denne Tid rigeligere end ellers, kunde
erholde deres daglige Udkomrne for sig og Sine. Ligesom en skh
Reen pleier forresten ogsaa til andre Tider Ballalaen at romme for
Barhuanerne, af hvilke han—· lig Betleren af den hoffcerdige Rig-
mand——kun har Overmod at erfare. Hans ordfattige Sprog har
ved dets Raahed og Tonernes Omdannelse i saa hoi Grad adskilt
sig fra Urstammens sædvanlige Sprog, Bechuanerdialekten, at endog
den iblandt hans Folk boede Bechuaner ikke uden Tolk kan forstaa
dem, og — ligesom de Amerikanske Vildes Sprog — falder deres
Sprog fra hinanden i mangfoldige Afarten
Dette samme gjælder ogsaa om Hottentotternes forvildede Po-
belfolk, de saakaldte Buskmaend. At de tilhøre den samme Stamme
som hine, bevises ved Ansigtsdannelsen, Hudfarven og det Eiendom-
melige ved deres Sprog, hvori, med Undtagelse af enkelte Ord, de
besynderlige Smække- og Kladskelyd med Tungen og Ganen har ved-
ligeholdt sig, disse underlige Lyd, hvorved Hottentotiernes Sprog ad-
snuck sig fra ane andre Foikestags. Men vcd Siden af«dktte mere
nvcesentlige og dog betegnende Lighedstrcek— har det i Landets om-
liggende Egne meget forskjelligt klingende Buskmandssprog i den Grad
fjernet sig fra Urftammen, at selv Namaqvaen ikke forstaae det uden
en Tolks Mellemkomst. Afvigelsen er endnu større end imellem det
saakaldte Zigeunerihdsk og det egentlige Tydfke
Denne Forqvakling af Sproget tilskriver Moffat hin Skik hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
