Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——8—
Busktncendene, ifølge hvilken de lade deres Børn tilbage eftersig
enten alene eller undertiden under Opsigt af nogle ved Alder eller
legemlig Svaghed afkraeftede Mennesker — under den Tid, at de selv
drage ud efter Bytte og Næring, for at gaa paa Jagt eller for at
indsatnle spiselige Nødderz denne Skare af Smaa, hvoraf Nogle neppe
kunne stamme, Andre blot saa halvt kunne snakke, danner sig dai «
deres gjensidige Omgang etslags Sprog, som de senerehen aldrig
igjen ganske aflægge. Men overhovedet kan ntan godt antage, at
Sprogets Omfang formindskes i lige Grad med Tankernes Omfang;
det er jo dog kun i Menneskenes Omgang med deres Lige, at Spro-
get kan udvikles videre og vedligeholdes Navnligen holder sig Or- »
kenens ordknappe Jceger — under sin Ensomhed fordrende Beskjeefci-
gelse — tilsidst kun til nogle enkelte Naturlyd, der betegne Gjenstandene
for hans uundværligste Nødtorftigheder. Forovrigt er baade blandt .
Buskmeendene og Balalaerne, som ogsaa blandt Hinduernes lavere
Spøbelkaste, den aandige Udviklingsdygtighed den samme som hos
andre Folkeslag paa Jorden. Dette bevidnes ved Exemplet fra hine
Enkelte af deres Midte, som tilligemed deres Omvendelse til Chri-
stendommen ogsaa optoge iblandt sig alle vor borgerlige Ordens, See-
deligheds og Arbeidsomheds Fortrin.
Imidlertid have vi her mindre at gjøre med hine vanskabte og
forqvaklede Sidegrene af Hottentotterne og Kafferstammerne end med
selve disse kraftigere Stammer, og vi betragte disse først og fremst
i en Henseende, sont for Menneskets Natur overhovedet er den høieste
og vaesentligste, men som derhos ogsaa er den følgerigeste for et evan-
gelisk Sendebuds Gjerning: nemlig i Henseende til deres religiøse
Erkjendelse Mere end ellers nogen anden Betragtning formaar denne
at lægge os paa Hjerte den dybe Mening og Sandheden af de Ord: !
,,Thi hos Dig er Livets Kilde, og iDit Lys se vi Lyset.« (Ps. 36, 10). »
Rigtignok er det, som Digteren siger, at selve vort Øie er af
Soltiatur og derfor skikket til at skue Solens Lys og dets Gjenskin
fra den os omgivende Legemsverdenz men hvad vilde dog den blotte
« Modtagelighed iOiet være, dersom der ingensteds iNaturen traadte
denne et Lys imøde og gav sig hen til den for at vorde optaget!
Evnen til at se bliver jo dog bunden, saasnart som vi fra det klare
Dagslys træde ind i en dunkel Dybde, og naar Dørenes Tillukning
ogsaa hindrer den sidste Lysftraale fra at finde Indgang. Saa-
ledes er ogsaa Ideen om et guddommeligt Vcesen ingen —- Menneskets
Sjel selvstændig medfodt Ting, men ved Aabenbarelse maatte Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
