Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—1s1—
Naar de forhen uævnte Regnntagere ved visse Anledninger, spnt
f. Ex. efter frygtopvcekkende Naturtildragelser, eller i saadanne Til-
fælde-, hvori man forlanger deres Hjælp som Læger, slagte et Dyr
og undertiden med dets Btod besprænge den Syge eller forrette en .
eller anden-magelig Skik med ham, da erindrer dette os rigtignok
om de urgamle Soneoffere, som findes hos mange Folk, omendskjøndt
saadanne Offere hos den nulevende Slægt egentlig kun som en Art
Betaling frembringes til Regnmageren og hans Familie. Just paa
lignende Maade forekommer Slagtningen af Dyr, naar forskjellige
Samfunds Hovdinger slutte et Forbund med hinanden, (saa meget
end denne Skiks ydre Form ligner den gammel-testamentlige Tids
patriarchalske Sæder), blandt de uuværende Offerbringere kun som
en GjæstevenskabssHandling ved hvilken der beredes Bærten saavel-
som hans Gjæster et fælleds Gjæstemaaltid· Ogsaa naar Zoolnene,
en med Kasserne beslægtet Stamme, slagte deres Dodningeofsere, vide
de ikke mere hvad de hermed ville lægge for Dagen eller gjore,—
ligesaalidt som Bechuanerne, naar de vende Ansigtet af de med Høi-
tidelighed jordede Dode mod Nord, mod det rnmlige Udgangspunkt
sei alene for deres legemlige men ogsaa for deres aandelige Livs
Herkomst caf hvilke det sidste er saa nær ved at udslukkes); thi af
Troen paa en Sjelens Vedvaren bagefter den for Sandserne tyde-
ligt liggende Opløsning af Legemet, findes hos dem intet Spor mere. —
Saaledes pleier det efter sin kjedelige Natur paa det Sandse-
lige, der legemligt kan nydes eller begribes, henvendte Menneske blot
endnu at holde fast ved Skallen af de gamle Forfædres Arvegods, der
vandrede i den allerforst begyndende Aabenbarings Lys, imedens den
egentlige, aandig-kraftige Kjerne gik tabt for ham, og det har der-
for behaget en evig Forbarmelse i en legemlig, for Sandserne be-
Js gribelig Kjærlighedens Gjerning, der er uden Begyndelse og uden
Ende, at nedlægge Modvægten mod den Hendragelse til Frafald, som i
’ vor Slægt er saa udbredt. Uden denne guddommelige Barmhjertigheds
Gjerning vilde ogsaa vi og vore Fædre allerede have været blevne,
hvad nu Sydafrikas Folkeslag ere.- Thi medrette opstiller Moffat
den for vor Slægt-3 Udviklingshistorie almengyldige Sætning, at
især saadanne Nattoner, der ved mange, længe vedvarende Udvan-
dringer allermesthave bortfjernet sig fra’vor Slægts oprindelige-
Opholdssted, fra (de hellige) Mindesmcerkers Sted, fra Skuepladsen
for Guds store Gjerninger mod sine Mennesker, og saaledes have
trukket sig ud «af Forbindelsen med de«nærmere ved Stammen for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
