Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- —- 12 —-
blevne Grene, — at især saadanne, siger han, vare udsatte for den
Lod ganske at blive berøvede det Lys, som forhen ogsaa deres Fædre
vare forlenede med. Ogsaa over disse Ørkener i det afsidesliggende
Syden har Englesangen gjenlydt: »i Menneskene en Velbehagelighed,«
men kun naar Folket vaagner op af Midnattens dybe Søvn, vil
det annamme Kundskaben herom.
Med Erkjendelsen af det Guddommelige er ogsaa fra hine dybt,
til Dyriskhed nedsjunkne Folk den Lighed med det guddommelige Bil-
lede forsvunden, ved hvilken alene Mennesket er det; som han efter
sin oprindelige Bestemmelse skulde være. Den rette, frugtbare Ens
kjendelse er overalt et Assimilationens (o LigedannelsensJ Værk:;
den Erkjendende bliver derved —- altefter fin Troes Maal lig det’
Erkjendte. Dodningedandsens beromte Maler, Holbein,-tidligere en
Mand af tøilesløs Natur og høist tvetydig Vandel blev ved sin for-
trolige, længere Omgang med Thomas More et andet, bedre Men-;
neske, end forhen, og denne Forbedring forblev at være af Varighed!
Saaledes lærer den ene Dag det til den anden, ikke ved et men
ved tusinde Exempler, at det i moralsk Henseende dybt sunkne Men-I
neske kan vorde hævet op og forbedret ved Omgangen med et moralstl
ædlere, bedre Menneske. Men en uden Sammenligning langt høiere,’
altgjennemtrængende Kraft virker —- til Forædling og Fornyelse af’
den sunkne Menneskenatur —— Erkjendelsen af det Guddommelige, det
elskende Hjertes Omgang med Gud. Derfor er denne Indgang tils
Menneskets Jndre fornemmelig bleven ladt aaben for det belivendel
Lys: hans Erkjendelsesevnes Omraade er endnu altid den Modtage-Z
ligste for den omdannende Indflydelse, fordi denne Evne i mindre Grad
end Begjæreevnen bliver formorket ved Lidenskaber.
Hvad er vel Menneskets Samvittighed? —— Gives der i dets.
Natur en medfodt Følelse og Anelsesevne for det, som isandhed er
godt og ondt, ret eller uret? Har vel Hunden eller den ikke mindre
end dette Dyr forstandige Elephant, saalænge de vandre derude i den
vilde Frihed, fjernt fra Omgang med Mennesket, — nogen dyrisk-for-
nuftig Anerkjendelse af det, som i deres Handlinger kan fortjene Na-
turens Herres co Menneskets) Bifald eller deres Renselse? Alligevel
føle de dog Begge, naar de i længere Tid har levet i Menneskets
Omgang, at dette eller hint Udbrud af deres dyriske Natur har været
strafværdigt i deres Herres Øine, endogsaa om de aldrig endnu netop
paa dennes Maade har forseet sig imod Magthaverens Husorden
og Disciplin· En ung Pudelhnnd, der endnu aldrig havde sonder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
