Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—13—
revet et paa en Stol hængende Klædningsstykke, endnu aldrig var -
bleven straffet for en saadan Forgribelse, følte dog alltgevel det Urig-
tige heri, efterat den engang i den fraværende Herres Kammer havde
fordvet denne Kaadhed, og saasnart han, der havde at befale over
den, traadte ind, ker den vemodigt hylende indunder Sengen. Disse
Træk af en (man kunde næsten sige) Samvittighed hosDyrene grunde
stg paa cen Art) Medviden mellem den dyriske og den menneskelige Sjel.
Netop paa lignende Maade er den menneskelige Samvittighed i alle
dens Yttringer en Medviden med den guddommelige Viden, der alene
i Omgangen med Gud kan vorde født, næret og udviklet.
At dette forholder sig saa, det godtgjør Iagttagelsen af alle
saadanne Folk, som henleve deres Liv her i Verden uden nogen Gud,
fremmede for hans Erkjendelse. Ogsaa af de forvildede Jndfodte i
Sydafrika beskriver Moffat og andre Missionaerer os Træk, for hvilke
hin forædlede, menneskelige Følelse gyser tilbage. Mord paa deres
egne Børn, saasnart deres Pleie falder ubeleilig, Mord paa deres
egen Hustru og Ligets Henkastelse til Foder for Hyænerne ——» for en
ubetydelig Trættes Skyld — blive udøvede, uden at Gjerningsman-
den eller nogetsomhelst Vidne finder en saadan Handling at være no-
get underlig; naar Alderen gjør Forældrene uduelige til at sørge for
deres eget Udkomme, sættes de as deres egne Børn hen i den bræn-
dende hede Orken for her at forsmægte. »Disse Namaqvaer,« saa
sagde Moffat, da hans Vei engang førte ham forbi en gammel Mo-
der, som var udsat til Pris for Hungersdoden, ,,ere saa grusomme
som Løverne.« — ,,Nei,« sagde en til Christendommen omvendt Hov-
ding, der fulgte med ham,« ,,de ere endnu grusommere end Løverne,
thi hos disse har man bemærket, at de Yngre først lade den Gamle
faa rede as Dyre-Byttet, hvis blodeste Dele denne langsomt fortæ-.
rerz forst da, naar den Gamle har mættet sig og er gaaen bort,
falde de Yngre over det sonderrevne Dyr og nedsluge dets Kjød i
nogle Øieblikke.« ·-
Hensynsles — saavelsom grusom tillige — er de Saaredes Be-
handling hos de hedenske Bechuanere. Hvad enten det nu er iKam-
pen med et Menneske eller med Dyr eller ved nogen anden Foran-
ledning, at Saaret er bleven ham bibragt, i alle disse Tilfælde bliver
den Lidende udsat i en Afstand fra sin Families Bolig, kun ved en
ussel Hyttes Fletværk ganske sparsomt beskyttet mod Solbranden, men
forøvrigt saa lidet for-standset, at han ofte bliver et Bytte for de vilde
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
