Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvori Omgangen med hans Gud i Ordet og Bonnen var hans Hjer-
tes Glæde og Trost.
At ogsaa Andre-, at ogsaa hans stakkels Folk maatte dele den
usigelige Lykke med ham, der var bleven ham selo tildel, dette var
hans bestandige, hans inderlige Anliggende. Han hjalp ,Lcereren un-
der alle hans Forretninger, navnlig ogsaa-i Skolen, hvilken var be-
sogt af 120 Børn Den Christne, hvis Hjerte er bleven et Tempel
for Guds Aand, paatrænger sig af sig selv den Folelse, at det som-
mer sig for ham ogsaa at paase Legemets Orden og .Renlighed;
Mosfat og Afrieaner overtoge i Fælledsskab det ubehagelige Hverv.
at vænne de hoist forsomte Hottentotborn til Nenlighed paa Legeme
og Klæder (disse Børn vare nemlig aldrig for blevne vaskede); den
forhen saa hoitstriebende Hovding var nu ganske opofret til de smaa
Borns og de ringeste Folks Tjeneste. Overhovedet var der ved Evan-
geliets Gudskraft foregaaet en Forandring med denne Mand, der
gjorde ham til det ganske Mod-satte af, hvad han forhen havde «vceret.
Denne Kriger, hvis kjæreste Underholdning ellers var Sværdets blo-
dige Bedrifter, kunde nu derimod ikke uden dyb Smerte være Til-
horer, naar man talte om Sagtvistigheder, der vare udbrudte enten
imellem enkelte Mennesker-eller hele Folkesamfund; med Bønner og
Formaninger, ofte endog med egen Fare, sogte han at forhindre saa-
danne Fiendtligheders Udbrud. Han-— denne forhen saa umcettelig
havesyge Røver, viste sig nu hvert Øieblik beredt til at uddele til de
Trængende, til Enkerne og de Faderlose af sin, ved saadan Gavmild-’
hed allerede i hoi Grad formindskede Formue, og medckaderlig Omhu
at sorge for dem. En af disse gamle Enker, som vare omvendte til
Frelseren, laa for Doden, og Moffat besøgte hende. Hun sagde da:
»Jeg imodeser min Herres Jesu Komme.« Hendes Dottre, der endnu
vare Hedninger, stode omkring Dodsleiet og græd, og dens Gamle
sagde: ,,Jeg har ladet dem kalde, forat de kunne se, hvorledes en
Christen don-.- « »
Jkke alene Tilliden til hans Ven Moffats Trostab, men endnu mere
hans Tro til Gud blev hos Africaner stillet paa en svcer Prøve, da
,lissionaeren opfordrede ham til at ledsage ham paa en Reise til
Capstaden, som han i StationenssAnliggender skulde foretage. J
Begyndelsen ansaa Hoodingen sin Vens Opfordring for Spøg, men
da han forstod, det var den Andens Alvor, udraabte han med dyb
Bevægelse: «Hvorledes, jeg mente, at De havde mig kjær, og nn
vil De ndlevere mig til den offentlige Retfærdighed, paa det jeg ·—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
