Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—32—·
spforat hun langsomt skulde hensmaegte eller vorde opaedt af vilde Dyr.
Vor medlidende Reifende vilde tage hende paa sin Orevogn for at
drage Omsorg for hende; men med Forstrtekkelse viste hun dette Til-
bud fra sig: Synet af en Vogn var hende endnu noget Usædvan-
ligt; hun holdt den for et Vildt Dyr, frygte-ligne end Lover og Hy-
eener. Man havde Grund til at befrygte, at hun maatte do af
Konvulsioner, dersom man med Magt vilde bringehende op paa
Vognen, derfor gav man hende, hvad man havde: torret Kjød samt
det Yndlingsmiddel, hvormed hint Folk bedover deres Følelse af
Hunger og opqvikker Munden til ny Livsvirksomhed, nemlig Tobak,
samt en Tobakspibez inden nogle Dage haabede man atter igjen at;
komme herforbi paa Tilbagereisen og da videre at kunne sorge for
den stakkels, forladte Qvinde. Dog —- da de Reisende paa deres
Tilbagevei atter droge derforbi, fandt de ei et eneste Spor mere
hverken af den Gamle eller af»Gaverne, man havde efterladt hos
hende-. Som man senerehen erfarede, havde hendes unaturlige Born
fra den Høi, de beboede, seet Vognen standse hos deres Moder, vare
af Nysgjerrighed komne derned, og da den forlathe Gamle fortalte
dem om og viste dem, hvad den,Fremmede havde gjort imod hende,
havde de atter taget til sig baade hende og de Gaver, hvorved hun
"·nu var saa rig, —- af Frygt eller af Undseelse for den ftore Hov-
ding, som de ansaa Hr. Mofsat for; at være.
Den anden Reise til Griquaernes Land, hvor man ogsaa vilde
se sig om efter et beqvemt Sted for den nye Coloni, foretog Moffat
til Hest i Selskab med et mindre Antal Folk fra Afrieaners Kraal
uden at medtage nogen Vogn. Kun et Faareskindstceppe sorte han
med sig til et simpelt Natteleie; felv denne Forsynlighed havde neppe
vaeret fornøden, thi idet han tog Exempel af Missioncer Hiinsel paa
Nikobaroerne, grov vor Reisende sig ligetil Halsen ned i den sine
Sand, naar han skulde gaa til Hvile. Medens hans Reisefoeller
gjorde dette, spurgte de: »Men hvad vil der blive af os, naar Lo-
verne komme?«— »Derfor ere vi sikre«,« sagde Moffat, ,,Lovernesvil
ikke angribe blotte Menneskehoveder, naar de kunne have hele Dyre-
kroppe.« ——Og han havde ikke heri forregnet sig.
Et Landskab ved Orangefloden, gjennem hvilken deres Vei forie
dem paa en af Reisensforste Dage, forundte atter der saa længe
ved Synet af den torre Sand trættede Øie en behagelig Udhvilen
paa Planteverdenens yppige Gront. Det var en af hine smaa
Oaser, som findes hist og her midt i den triste Ørken paa saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>