Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—33—
Steder af Landet, hvor der gives Vand. Træer og Buske af de
forskjelligste Arter, sydafrikanske Mimoser tilligemed Piletreeernes vel-
bekjendte Form udbrede deres Skygger over Strømmen; i deres
Grene vugger sig en Skare af brogetfarvede, men dog sanglose
Fugle; ved Bredden som paa deigrønne Øer strider den høie Flamingo
omkring imellem de øvrige Sangfugle, medens Ravnen iblandt Van-
dets Skjaeldvr holder et rigt Maaltid, og en Trop Perlehons, mæt-
tet af Græssets Smaakorn, med rungende Skrig flyver henover
Vandringsmanden. Med disse Træk af en behagelig Fred i Dyre-
verdenen danner- den pludseligt indbrvdende Fare en paafaldende
;Modsætn·ing. En grøn Cobraslange bugter sig opad Træernes Stamme
og Greneog røver, midt under Fuglenes lydelige Skrig, disses Re-
der; som en Pil styrter en Rovsugl pludselig ned paa de roligt græs-
sende Harer eller paa Perlehonens Unger, medens Raeven sniger sig
·ind paa de andre, som adsprede sig rundt om i Buskenez tcet ved
Siden af dræber chenen Atitiloppens unge lille Kid eller Zebraens
snvfodte Fol, hvis Moder den i Buskadset lurende Love med et hur-
tigt Sprang bemægtiger sig. Jmod disse Fredsforstyrrere forskaffer
hverken Nattens Dunkelhed eller Flugten op i Træer nogen fuldkom-
men Sikkerhed, thi endog i de høie Akazietrceers Grene snappes den
sovende Perlehone ved Nattetider af den lille afrikanske Tiger, der
er istand til at klattre ligesaa godt som nogen Kat. Ja selv Øerne ·
iFloden ere ingen sikre Redningspladse, thi der truer Krokodillen
og den vredefulde Flodhest (Hippopotatnos) med Livsfarer.
Men det er ikke Faren for vilde Dyr, hvilke Moffats bevæb-
nede Ledsagere Chvoriblandt flere meget modige Jcegere) kun lidet
brøde sig om, der er det Eneste, man her har at frygte for; imange
forskjellige Skikkelser nærmer Døden sig i dette Landstrog Vandr»ings-
manden. Dette fik Moffat erfare, da han en Eftermiddag efter et
frygteligt anstrængende Nidt igjennem Sandorkenen, chvorigjennem en
stor Krumning af Strømmen afjkares), atter igjen naaede hen til
dennes Bred. Han var bleven nogle hundrede Skridt agterud for «
sine Ledsagere; disse red henimod en Buskmands-Coloni, som laa
paa en lille Hoide nærved Elven, imedens Mofsat, fordi hans Hest
saa vilde, tog sin Retning henimod en Vandpol, der befandt sig i
det nu torxliggende Leie af en Sidearm til Strømmen Han steg
af Hesten, gik igjennem en Aabnin·3 i Buskeue hen til Snmpen og drak
hjertelig godt af den. Neppe var dette gjort, da den ttitedvanlige
Smag, han mærkede i Munden, i Forening med Udseendet af det
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
