Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 34—
Haegn, hvormed Sumpen var omgivet, opvakte den Tanke hos ham, at
dette Vand var forgiftet. Hans Formodning var kun altfor rigtig;
i aandelos Hast kom en stakkels Busimand løbende, greb den Frem-
mede ængstelig i Haanden og vilde træffe ham vcek fra Vandet; da
disse Buskhottentotters Sprog var uforstaaeligt for ham som og-
saa for hans Reise-kamerater, benyttede han sig af Tegn til at an-
tyde, at han allerede havde drukket deraf. Da kom den Anden som
udaf sig selv af Skræk og vendte hastig tilbage til sin Landsby.
Derhen fulgte Moffat efter ham: han tænkte ei paa Andet end sit
nære Endeligt. Medlidende saa Busktnætidene og deres Qvinder
paa ham; hans egne Ledsagere ventede-, under maallos Angest, hvert
Øieblik, at han skulde falde død ned foran dem. ’Midt i sine Smer-
ter maatte dog den Syge smile. Dette virkede sont «et elektrisk Slag
igjennem hele Hoben af de vilde Landsbyindvaanerez de udtrykte-
deres Glæde ved en hoirostet Pludren og Sang, medens Ovinderne
under alt dette stødte sig med Albuerne imod de nogne Sider. Den
Reisendes Tilstand blev imidlertid hoist pinlig. Mai laa h ti der
paa Markenz det var for ham, som vilde det indre Opror i ’lodet’
sprænge hans Aarer; Pulsen slog frygtelig hurtigt og heftigt; hans-
Hoved var attgrebet af Svindelhed. Man havde gjort Busttncendene
det begribeligt, at den Syge —onskede at fca Frugten af en i hint
Land voxende Solanutn af Størrelse som et Æg, fordi denne Urt
bevirker Opkastelse; det godslige Felk lob strax afsted til alle Kanten
men kunde alligevel ingen saadan Frugt finde fat i; men vor En-
ropceers lungdotnmelig-krastige Natur hsalp sig tilsidst selv ved en
overordentlig stcerk Sved, idet han derhos drak en Meengde friskt
Vand« Hans Jldebesindende aftog lidt efter lidt, til stor Jubel for
de stakkels Busihottentotter, som rigelig bevcertede de Fremmede med
den eneste Ret, som de selv havde-, nemlig med det sertagtige Kjod
af Zebraer, hvilke de ved Forgiftning af Vandet i deres Drikke-
plads havde lammet og derpaa dreebe Den Gift,« som Pust-nam-
dene anvende til denne Art Dr)refa·ngst, kommer fornemmelig af nogle
store Logarter, (Amaryllis toxioarieO som de skjære isthlker og kaste
i Vandet. Da man ved Afskeden sorcerede disse Folk en god Por-
tion Nogtobak, gave de deres Taknemmelighed tilkjende ved vældigt
Spring og ved de forunderligste Gebærder af Henrvkkelse.
" Vi dvæle endnu nogle Øieblikke ved disse Buskmaends Frem-
gangsmaade imod en Fremmed, som sde i. deres hele Liv ikke forhen
havde seet, og sont hørte til en Menneskestannne, af hvilken de ner-
l
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
