Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.. 35 »–
sten bestandig kun havde været vante til at lide Ondt chans An-.
stgtsfarve og Klædedragt lod dem skjønne dette). Gav ikke ogsaa
denne deres Fremgangsmaade et tydeligt Bevis for, at der i Men-
nestenaturen — selv under dens dybeste Fordærvelses Tilstand —
endnu boer hint eiendommelige Karaktertreek, hvorved den allermest
adskiller sig fra den dyriske Natur: Trangen og Evnen til at beun-
dre og elske et over dem staaende høiere Væsen. Rigtignok er det
oftere Tilfældet, som ogsaa alt grovere og sinere Afguderies Historie
udviser, at««det med Beundring Omfattede kuns tilsyneladende og ikke
isandhed er værdigt til den hoiere Stilling, som Menneskets Aand
i sin Forfængelighed anviser det, men stedse henryder dog denne dra-
gende Magt i vort Væsen, ligesom«den, der besindet sig i Magnet-
naalen, hen paa ·et Middelpunkt (Pol), der er vort indre Livs Ud-
gang og Endemaal. -
Under Reisens videre Forløb ankom Moffat med sine Ledsagere
til Kors, et Punkt ved Bredden af Orangefloden, hvor en meget stor
Krumning af Strømmen tager sin Begyndelse Veien, som herfra
. fører i lige Linje til Griquastown, Vandets Hovedstad, afskjcerer rig-
tignok hin Krumning og er derfor mere end en Dagsreise kortere,
men en stor Del af Aaret finder man her intetfomhelst Vand. Mos-
fat stemte alligevel for den kortere Vei; han var endnu altfor meget
Nysanlommen i disse Landskaber, til at kunne tænke sig en saadan«
fuldkommen Vandmangel fom mulig i de Landstreg, der endnu blot
» faa Maaneder forud havde sine Kilder og Bække. Den første Dags-
reise fra Kvis af gik dog endnu meget taalelig for sig. Vel .var
» det lille Forraad allerede ved Frokdsten gaaet op, og ingen Erstat-
ninghavde tilbudt sig i dets Sted, men Vand fandt man dog.
Mendesto besværligere dar allerede den anden Dagsreise. Vore
Reisende vare ei alene komne længere bort fra Elvestreget, som den
" mest lige Veinu gjorte bort fra, men den større Del af Reiseledsa-
gerne havdethjsaa forladt dem uden —- fom det synes—at have
dette til Hensigt, fordi de stode i den falske Formening, at Mosfat
med sin rastere Hest havde slaaet ind paa den omtalte, noget sydligere
Retning,« der lob S tromme-ti nærmere igjennem den veilofe Ørken, hvilken
de nu sore frem i, idet de mere langtsotnt fulgte efter. Blot en
eneste Ledsager var forbleven tilbage hos Mosfat, og Begge havde i
Begyndelsen tabt megen Tid med at kalde de tilbageblevne Reisefeeller
til sig ved alleslags Signaler. Endelig besluttede de sig til alene at
tiltroede Veien til Langsteldene, gjennem hvilke den trange Vei til Gri-
. , 17d
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
