Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
—36—
quastown lover. De«havde hverken Vand eller Levnetsmidler hos sig;
Hestene, der næsten vare odelagte af Dagens glødende Hede, vilde
ogsaa vanskelig have havt Kræfter til foruden Rsytternes Tyngde endnu
dertil at bære andre Byrder, og selve Rynerne folte sig faa udmat-
tede af næsten to Dages Faste, at de neppe kunde gaa, da Veien
henimod Aften snoede sig opover og nedover nogle steile Sandstew
høie, og de saaledes vare nodsagede til at stige·af.
Endnu et Skud blev ved Nattens Frembrud affyret som Signal
for de tilbageblevne Reisefællerz da svarede det lydelige Brol af en
Love ganske i deres Nærhed Jugensteds var der at finde Træ,
saa man kunde gjøre op en Jld og dermed bortskræmme det dristige
Rovdyr; begge de Reisende kastede sig paa deres Heste for paa denne
Maade at nndfly Faren. Men de arme Heste, omendskjøndt Frygten
drev dem endnu mægtigere frem end Rytternes Sporer, kunde for
Udmattelse næsten kun gaa Skridt for Skridt; i den Bjergegn, gjen-
nem hvilken Veien førte, blev Mørket stedse dybere og mere natligtz
naar Rytterne engang imellem holdt stille for ved Hjælp af Øret at
fornemme, hvad Øiet ikke mere saa, horte de tydelig bag sig, at Lo-
ven nærmede sig dem. Blot to Kugler havde de ialt at skyde bort,
og disse turde man ikke paa det Uvisse gjore Brug af; raadeligere
syntes det i allerstørste Skynding at stige op paa en steil Afsats og
derfra ved nedrullede Stene at bortskræmme den sig nærmende Fi-
ende. Men Afsatsen var for steil til, at Fodderne kunde faa indtage
nogen fast Stilling; intetsteds fandtes der heller nogen los Sten til
at vælte ned, ognaar man nu atter vilde ned til den forladte Sti,
paa hvilken Side befandt saa Leven sig, hvis Kloer man stræbte at
undkomme fra? Hestenes ængstelige Anstrængelser gav nu tilkjende,
at Fienden var ganske nær ved dem paa deres hoire Side; hvert
Øieblik maatte man vente, at den vilde styrtet sig over en af dem og
dennes Rytter. Veien igjennem den, i Zikz akbngtninger henlobende,
trange Dal, igjennem Buskads og Sand eller over Candsienklippe-
stykker var saa dunkel, at blot Hestene endnu kjendte den igjen; fra
« Tid til anden fornam man Grynten af eni sin Rattero forstyrret Ba-
vian o. en Abeart, eller Skriget af dens Unger; dog overdøvedes alle 7
disse Toner snart af den nære Loves frygtelige Brolen, der gjenlod
saa høit fra Klippe til Klippe, at det forekom de Reisende, som otn
« de var i en Lovehulr. Dog netop nu, da Faren var storst, var og-
saa Redningen nærmest; den smale Vei udmundede sig pludseligi
den frie Slette, som den aftagende Maane, der begyndte at komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
