- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Christentroens Seier /
46

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



-

—4k3——

renselse, oversmorede af den harske, ildelugtende,Fedtne, kunde ved

· deres Jmodekornmen forpeste Luften, selv under Haben Himmel: hvor

meget mere da i det trange, indesluttede Rum i en Hvites Værelse
Og alligevel var Hr. Moffats Værelse hver Dag opfyldt af saadanne
Gjæster; de befolte og oversrnudsede da Alt, hvad de sit Øie paa;
uvante til at sidde paa Bænke eller Stole, sad de gjerne paa Hug
og stottede Hælene eller Fodsaalerne —·— isaer under Gudstjenesterne
—- paa de lavere Bænke, idet de tillige holdt Kinden nær til Knæ-
erne. Oftere sovnede En af dem ind i denne besynderlige Stilling
og faldt til stor Fornøielse for de Øvrige ned paa Ryggen. Men
de,-som vare vaagne, hørte heller ikke paa, hvad Læreren talte
til dern, men naar ingen anden Gjenstand sysselsatte deres enten
nysgjerrigt eller rovbegjtrrligt besolende Hænder, vare de idetmindste
beskjæftigede med Fangst af de smaa Dyr, som baade Dag og Nat
holdt deres Hudfolelse i Aktivitet, medens de ved saadanne Anled-
ninger ikke bragte af Dage det Bytte, de gjorde, men med Skaansel
kastede det paa Gulvet i Værelset eller Bedesalen. Naar den stak-
kels Fru Mofsat, en Sjel af sin, blid Dannelse og Kjærlighed til
Orden, saa sig saaledes indesluttet i sit eget Kammer iblandt de
Vilde, faldt det hende vanskeligt at overvinde sin Modbydelighed for
dern; hun opfatte ofte i timevis Anretningen af det simple Maaltid
for hendes af Arbeide udmattede Mand og for sig selv, idet Haab,
at hint Besøg skulde fjerne sig, og denne urene Luft igjen blive ren-»
fet, men sotnoftest blev hun skuffet i sin Forventning; Hungeren maatte
optræde paa Kamppladsen mod den væmmelige Modbydelighed, og
en Lykke var det, naar denne sidste ikke fik Overhaand over’den første-I

Men allermest saaredes iblandt et sligt Folkeslag enhver «sædelig
Følelse ved Qvindernes Forhold; disse vare dog saaledes tilvante og
vilde ikke have det anderledes. Da Meffat engang var Vidne til,
hvorledes det gik til under Opforelsen af en Bygning csom ovenfor
omtalt, besørge-3 Saadant udført alene af Qvinderne), at nemlig
Konen til en as de mere Fornemme iblandt Folket paa en upas-
sende Maade steg over fra den ene Gren i Træet til den anden,
spurgte han med· Uvillie, hvorfor da saadant Arbeide ikke for-rettedes
af Mændene En almindelig Latter udbrød herover- iblandt Tilhører-
inderne. »Hvor godt vilde det .være«, sagde Dronningen, Mothibis
Getnalinde, ,,naar J kunde give vore Mænd Noget ind, saa at de foer
frem med os, ligesom J gjore med Eders Qvinder, der blot udfore det

lettere Arbeide, medens J Mandfolk overtage alt det besværlige.«


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/2/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free