Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—49—
kere; over Himmelen, som i lang Tid havde været skylos og som af
Kobber, steg der en svcer Sky op, fra hvilken frygtelige Lyn udgjode
sig i Forening med rungende Torden. Men saa hoit end denne
Torden bragede, kunde den alligevel ikke overdove Folkemcengdens
Jubel- og Triumfsirig, som nu netop med Velkomsthilsen modtoge den
almægtige Mand, der holdt sit Indtog paa den ovre Side af Byen
og strax ved sit Komme forsamlede Forraad af Regn paa Himmelen.
Denne Bedrager talte nu til Folket; »Qvinderne,« saa ssagde
han, »maatte nu i dette Aar anlaegge og tilsaa deres Agre oppe paa
Hoiderne, thi Regnen vilde komme til at falde saa- hyppig, at den
vilde scette Dalene under Vand.« Og virkelig faldt nu ogsaa nogle
svære Regndraaber ned fra Skyerne paa den lydeligt jublende og
dandsende Mængde Dog —- —— den forventede Regn vilde for
denne Gang ikke komme. (
Da Allarmen og Oplobet havde lagt sig en Smule, kom Flere
hen til Missionaerernes Boliger. ,,Nu,« saa spurgte En haanende,
»hvor er Eders Gud?« — Disse svarede Intet. — »Har J,« saa-
ledes vedblev Spotteren, ,,seet vor Mægtige, hvorledes han slyngede
sine Jldspyd ned fra Skyerne? J kommer os der med Snak om
Eders Jesus, om Eders Jehovah, — hvad kunne disse vel udrette?«
Jmedens Fienderne lode disse Spotterier udstrømme over Læberne,
overveiede Missionaererne i deres Jndre hine Trøsteord af Davids 46de ·
Psalme: »Veerer stille og erkjender, at jeg er Gud; jeg vil indleegge mig
Ære iblandt Hedningerne, jeg vil indlaegge mig Ære paa Jorden.«
J saadanne Prøvelsens Stunder holdt de fast ved Losenet: »Den
Herre Zebaoth er med os; Jacobs Gud er vor»Beskyttelse.«
En saadan Fastholden var nu ganske særdeles nødvendig for de-
res Sjele. Regnmageren saavelsom alle Mennesker, hvis Hverv gaar
ud paa at bedrage Folket, var en Mand af stor Slangeklogskab og
Menneskekundskab Han besøgte Missionaererne, bivaanede endog fle-
re Gange de gudstjenstlige Forsamlinger og søgte ogsaa paa andre
Maader atbibringe de Fremmede, hvis Overlegenhedhan følte, en
fordelagtig Mening om sig. Men da han tillige ogsaa bemærkede,
i hvilken ringe Agtelse disse Fremmede stode hos Landets Folk, und-
saa han sig ikke for i al Hemmelighed at anvende sin Indflydelse
paa Bechuanerne til Missioncerernes Fordærvelse. —- Folket havde
fra Dag til Dag ventet, at Regnmageren chvis Villie man ialle
Dele havde opfyldt, og hvem man havde givet Alt, hvad han blot
forlangte) vilde opfylde sit flere Gange gjentagne hoitidelige Tilsagn og
18 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
