Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Ungdomshistorie og Omvendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—3—
liggende Landsbyen for der at afholde en, efter de flesteTilhoreres
Bedømmelse- ganske velordnet og velklingende Prædiken.
J Rostock besøgte han ogsaazfundertiden den salige Professor
Littkemanns Prædikener,—fordi han havde hørt dem rosesom ,,meget
aandrige.« Men i disse Prædikener var der noget Andet end det,
Verden kalder aandrigt. Det var en, Aand, som prøver Hjerter og «
Nyrer og gjennemtrænger Marv’ og Been: selve Guds Ords Aand.
» «Lütkemanns hele Sind og bestandige Tragten gik derpaa ud: at han
i de ham anbetroede Sjele kunde fremstille Herren en—·Menighed,
som var ustraffelig og uden Pletter. , Derfor hørte man i alle hans
· Prædikener Alvorets Stemme, som kalder den sikre Synder »til Bod,
Kjærlighedens og Forbarmelsens Stemme, som lokker den Angrende
« hen til Christus, forat han kan lade sig give Syndernes Forladelse af
Ham, og Guds Søns Blod gjøre ham reen fra al Synd (1 Joh.
1, 7.). Men fremfor Alt hørte man her Troskabens Røst, som ad-
varede den, der var bleven en Troende, imod den Fare, der er i«—Stil-
lestaaen eller Tilbagegang paa Frelsens Vei, og formanedeltil en
nafladelig Vaagen, Beden og Kjæmpen, forat han stunde vorde beredt
til at indgaae igjennem den trange Port. »Enhver, ogsaa den til-
syneladende mindste Synd, naar du ikke udriver den af dit Hjerte, i
hans Kraft, som har overvundet Verden, adskiller dig fra din Gud
og Forløser, adskiller dig fra ham for evig, naar du ikke med fuldt
Alvor lægger Haand paa Værket Her gjælder ingen Henflumring
eller Vedhængen ved Kjodets gamle Sædvaner; intet halvdMHjerte
skal indgaae i Herrens Rige, — intet, hvori Verdenskjmlighkden endnu
hersker. Thi dersom nogen elsker Verden, i ham er ikke Faderens
Kjærlighed (1 Joh. 2, 15).« Dekfok, hvo der. sit Leilhokc Christus,
han korsfæste sit Kjød tilligemed Lysterne og Begjæringerne Han
» afsige Verden og sit eget Kjods Villie og ifore det nye Menneske,
som er født af Gud, og som herefter ikke mere lever for sig selv, men
· for Gud. Han kjæmpe uden Afladelse efter, at han kan blive helliget
vedJesu Christi Kraft paa Legeme, Sjel og Aand.«. «
Ynglingen Fabrieius knurrede i sit Hjerte over disse Prædikener
»af den salige Liitkemann, da- han første Gang hørte dem. »Dette
Sprog,« saa meente han, »var for skarptz Mennesket kunde ikke leve
paa saadan Maade-A Men hiin Udholdenhed og Grundighed, som
Ynglingen i andreRetninger havde tilegnet sig, dog fremforalt alle-
. rede dengang selve Sandhedens uimodstaaelige Kraft, holdt ham frem-
deles fast til Lütkemanns Foredrag; han besøgte altid igjen paany
10·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
