Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Præsten Johan Jacob Fabricius’s Levnet - Om hans specielle Sjelepleies Udførelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og-· ventede i Taalmodighed og i hjertelig, mderlkxg Bøn for deres
Sjeles Red.ning, om Gud maaskee maatte give »de·Erkjend·el·se til
at gjøre Bod. Forekom det ham dog, at han nu havde baaret over
med dem længe nok,· saa gik han atter hen til dem, enten alene eller
ledsaget af en blandt sine Kirkeaeldste,,og formaaede dem paany. Blev ’
ogsaa dette frugteslost, saa anklagede han den sikkre Synder-for Me-’
nighedens sorsamlede Forstandere og zÆldsie, og først naar ogsaa
dette var forgjæves, udelukkede hanen Saadan offentlig af Menig-
heden som et raaddent og ulægeligt Lem.
Vanskeligst syntes Udførelsen af disse Afstraffelser og,Forma-
ninger i saadanne Tilfælde, naar den begangne Synd ikke var nogen
aabenbar bekjendt eller, om den ogsaa forekom let at paavise, dog
var en Synd,»som Gjerningsmanden ikke havde tilstaaet, men som
han loi sig fri for, som f. Er. etTyveri og Bedrag eller et Ægte-
skabsbrud og andre saadanne gruelige Ting. Fabrieius nndsaa sig
ikke for ogsaa ved saadanne Leiligheder under fire Øine at udtale sin
Mistanke. Viste deanevsede Beskyldningen fra sig og fremførte
Grunde for denne Afviisning, over hvis Sandhed eller Usandhed
kun Gud, Hjertekjenderen, kunde afgjøre Dommen, saa gav Fabricius
sig dermed tilfreds, men tilføiede tillige den Formaning, at den saa-
ledes beskyldte Person dog alvorlig skulde prøve sig selv og undersøge
sig nøie, forat han ei skulde bedrage sig selv. Og om han ikke havde
gjort det, man iilskrev ham, skulde han dog heller ikke nogensinde for
Fremtiden gjøre det og tillige sky al Leilighed og alt ondt Skin.
Men hvis han skulde have gjort det, saa maatte han idetmindste fra
nu af ikke mere gjøre Saadant. Men var Fabrieiusalligevel fast over-
beviist om, at en eller anden freekt nægtende og sig undskyldende Person
virkelig havde begaaet den Forseelse, hvorfor han just irettesatte ham,’
saa tog han ikke hans Undskyldning for god, men stillede ham Guds,
den Alvidendes og Allestedsnærværendes Dom og evige Fordømmelse
for Øine, og bad, førend han bortfjernede sig, endnu engang med
indtrængende Ord, at han dog ved sin sraekke Logn« ikke maatte styrte
Wselv i evig Fordærvelse: han kunde nu ikke Andet end at overlade
hans Sjel til Gud og hans Retfærdighed
Der laa en saadan Kjærlighedens og Troskabens Gudskrafti
denne Fremgangsmaade, som Fabricius uden Personsanseelse anvendte
mod »alle dem, som gave en offentlig Forargelse i hans Menighed,
at selv Saadanne, hvis høie Stand syntes at have hævet dem langt
over en saadan Frygt, havde Frygt for den udvortes saa afniægtige·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
