Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 11. Den for sin Herres Ære og Love ivrige Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—29—
fordærvelige Læresatser, især naar han hos ham bemærkede Spor as
en god retskaffen Vandel, hvilken han ærede og elskede hos alle Men-
nesker, uden Hensyn til den ydre Bekjendelse eller Forskjelligheden i
Anskuelser. Han betragtede den ugrundede Mistanke og de fordøm-
mende Mistænkeliggjorelser af enhver Art for en i sig selv fordøm-
melsesværdig Synd, og delte med den gode Biskop Burnet den Me-
ning, at man maa anse ethvert Menneske for godt og holde hans
Tro for ret, indtil man fuldkommen havde overbevist sig om, at
den var ond og ugudelig. Han erkjendte og afskyede paa den
mest belærende Maade de ulhksalige Følger-, som maatte opstaa af, at
man gjorde Andre, især da Lærere i Ehristendommens Sandheder,
paa denne Maade mistænkelige. Og naar han af menneskelig Svag-
hed i sin velmente Iver havde ladet et eller andet fornærmeligt Ord
undslippe sig mod en Saadan, chvilket dog kun meget sjelden indtras),
saa viste han sig af Hjertet villig til at tage sine Ord tilbage, saa-
snart han var kommen til bedre Indsigt, og denne Fremgangsmaade
anstod ham meget vel ved Siden as hans forøvrigt saa frimodige,
frygtlose Væsen.«
Det var ialtfald hans afgjorte Mening, at Arianernes, Soei-
manernes og Pelagianernes Lærdomme vare Guds Ære imod og
fordærvelige for Menneskenes Sjele, og at en Christen i hoi Grad
maatte være paa sin Post imod saadanne Lærere, som foredroge sine
Vildfarelser, forat de ei skulde rive ham bort fra Ehristendommens
kraftige Enfoldighed og gjore ham fremmed for denne. Dog havde
han ogsaa tillige oprigtig Afsky for enhver Tanke om Forfølgelse i
Samvittighedssager og var i ligesaa høi Grad, som ethvert andet
mig bekjendt Menneske, overbevist. om det Urimelige og Uretfærdige
i en saadan Forfolgessyge J Sandhed, hans ædle, heltemodige
Hjerte kunde aldrig fordrage den Tanke, at hine Gudssandheder, som
han saa af ganske Sjel elskede, og som saa godt lode sig forsvare
ved Fornuftens Grunde og ved Guds Ord, —— skulde banes Indgang
og forsvares ved saadanne feige,— siendtlige Midler, som den rvgges-
lose Logn og Overtroen pleie at betjene sig af til deres Udbredelse
og Forsvar. Ligesaa misbilligede han i enhver Henseende den lidenska-
belige Heftighed, hvormed man nu og dasogte at bevise Evangeli-
ets Sandheder ci Ord- og Pennestrid) imod Anderledessindedez thi
han erkjendte, at, naar man paa saadan en kjærlighedslos, uchriste.-
lig Maade vilde opretholde Kjærlighedens Religion, saa tabte man
formedelst det anvendte Middel. Religionens egentlige Hensigt afsigte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
