Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Med Glæde og Fred fa’er jeg nu hen - 13. Hjælp, Herre, lad det lykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—«·44—
Skabning, der rigtignok fremfor alle andre Skabninger skulde have
været udrustet med høie Kræfter og Fortrin. Men dersom ikkeEhri-
stus var selve Gud, saa kunde han heller ikke være Verdens Frelser
og Saliggjorer, — mit Skrig og min Bon til-Jesus vilde da være
forgjæves, og Christentroen forfængelig og daarlig. Thi det Men-
neske, for hvem Christus blot er en Skabning, paa samme Maade
som en eller anden Engel eller Menneske, for ham have Englene i
hin Julenat ikke sjunget: ,,og i Menneskene en BelbehagelighedyS ———
for en Saadan er han ikke-død paa Korset som Syndens Ud-
sletter, heller ikke opstaan fra de Dode. Derfor lod den lille Hob
af Datidens trofaste Befjendere — hverken ved Keiser Valens’s Bon-
ner og Trudsler eller ved andre med ham ligesindede Herrer eller
ved Dødens Skrækkeseener sig afholde fra at bekjende Jesum Chri-
stum som Guds enbaarne Son, som deres Herre og deres Salig-
gjorer. Og de forbleoe herunder saa standhastige og saa fulde af
Glæde, at, da nu det Skib, hvorpaa de sad fangne,« gik op i
Flammer, istemmede hine Otti med lydelig Stemme den gamle Si-
meons Lov- og Svanesang: »Herre, nu lade du dine Tjenere fare
hen i Fred; thi vore Øine have seet din Frelse.« Tilskuerne ved den
Havn, hvorhen det brændende Skib blev drevet, horte Sangen og
faa de otti Bekjenderes glade Frimodighed, og mange af dem sor-
b·ausedes derover, thi en saadan Fryd, som disse Mænd folte, midt
under Smerterne af de hede Flammer og med den nære Dod for Øi-
nene, havde de endnu aldrig, midt i deres Vellevnet og Vellyster
faaet erfare.
13. Hjælp, Herre, lod det lykkes,
Giv Tro og Mod og Flid,
Lad Frugten ei forrhkkes,
Men modnes til din Pris!
Hjælp, at jeg trostig beder,
Den gode Sted adspreder,
Som Hosten frydes ved
Dette-Vers i den herlige Nytaarssang af den salige Andreass
Rehberger i Niirnberg erindrer os om et Træk af den fortræffelige
Billedhugger Bacons Historie, som vi her vil fortælle Denne due-
lige Kunstner arbeidede i Westminsterabbediet i London paa den be-
romte Chatams Billedstottez en Geistlig stod bag ham, klappede ham
paa Skulderen og sagde: »Betænk vel, at De arbeider for Evighe-
den.« Derpaa besteg den geistlige Mand Prædikestolen og afholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
