Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Gud er nær! Lad’ os tilbede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—70—
danne Tjenestepiger, som stode i en barnlig Omgang med Frelseren,
og hvis Glæde det var ofte at love og prise Ham med hjertelige og
yndige Psalmen Saaledes blev dette Barns Orm og Mund un-
der disse Lovsange tidlig opladte; førend det endnu var aarsgam-
melt, lærte det allerede at tale Noget, og snart efter var Ingenting
det kjærere end at synge Vers om Jesus, og det af egen Drift.
Mange Vers og endogsaa hele Psalmer havde den Lille lært af sig
selv og kun ved at høre paa de fromme Tjenestepigers Sang; ei
alene lette, men ogsaa vanskelige Psalmemelodier gik saa flydende for
hende, at man maatte forandres derover. Saaledes sang hun det
Vers: ,,Du er jo mit Lys og Stjerne, som snart er opgaaen for
mig«, uden at forfeile en Tone deri, ganske alene. Men en særde-
les Tilbøielighed havde Barnet til visse Vers og Psalmen Saale-
.des f. Er. til det Vers: »Hold, hold mine Øine, du hulde Ven, i
disse Tider, at de ei due til at se Andet end Evighedens Dag-C og
til den salige Tersteegens Sang, som har givet Anledning til denne
lille Fortælling: »Gud er nær, lad os tilbede og med Ære-frygt for
Ham fremtræde.« Denne Sang bad hun sin Papa, hvem hun me-
get elskede, ofte at synge med hende, naar hun kom hen til ham, og
hun havde herunder en saa barnlig Følelse af Herrens Nærværelse,
«at hun engang svarede fin Moder paa dennes Spørgsmaal, hvor
hnn havde været: »Hos Frelseren og. hos Papa«. »Ei«, sagde Mo-
deren, »har du været hos Frelseren?«— »Ja«, svarede den Lilles,
»Papa har talt med ham-A Denne barnlige Følelse af Guds Nær-
værelse’ drev hende ogsaa til, naar hun havde feilet i Et eller Andet,
da paa sine Knæ at afbede det hos Frelseren, paa samme Maade,
som hun af egen Sindstilskyndelse pleiede at afbede det hos Foræl-
drene og andre Personer i hendes Omgjængelse, naar hun var ble-
ven overilet af en Feil. Paa Grund af denne samme Følelse af
Guds Nærværelse følte hun ogsaa en Drift til at bede for Andre,
som vare Brodre og Søstre i Herren. Thi midt under hendes
smaa Beskjceftigelser og Lege pleiede hun oftere at falde ned paa
Knæ og at bede: »Kjaere Frelser, dn ser denne Broder (eller denne
Søster); velsign ham for din Kjærligheds Skyld-« Derpaa stod
hun op, gik atter til sine Smaasysler, indtil en Anden faldt hende
i Tanker, som hun da ogsaa med Navn anbefalede sin Frelser i
Bønnen. Overhovedet var den hjertelige Kjærlighed og Venlighed,
som dette Barn udvifte mod alle Mennesker, men fornemmelig mod-
Saadanne, om hvem hun vidste, at de hjertelig elskede Frelseren, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
