Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Gud er nær! Lad’ os tilbede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—71—
mærkeligt Kjendetegn paa den Naade, som var i hende. En—gam-
mel,· trosindet Herrens Tjener, der gik hen under hendes Vindu og
spurgte hende, om hun havde ham kjær, gav hun det Svar: »Jeg (
har alle mine Brødre kjær.«
Med Undtagelse af en Upasselighed Sommer-en for hendes Fuld-
endelse havde den lille Caritas altid været frisk, ogsaa-agtede hun
saa lidt paa ydre Uheld, at hun selv ved de haardeste Fald aldrig
pleiede at græde. Men da hun lagde sig ned i sin sidste Sygdom,
sang hun: ,,Min— Frelser, tag du mig til Ro og slut mig tæt til dig,
lukdn mine Sandser til og vær du min-Vugge«; hvilket Vers den-
gang sædvanlig blev affungen, naar man sænkede smaa Born ned i
Graven. Efter den Tid formaaede. hun kuns ganske lidt at tale mere,
fordi hendes Sygdom var meget heftig; men hun laa taalmodig som
et Lam, til inderlig Bevægelse for Alle, som vare om hende, og ka-
stede venlige Øiekast til dem, der besøgte hende. Den 26de Novbr.
syntes hendes Afsked at være ganske nærforhaanden. sHendes Fader
sang derfor de Ord over hende: ,,Giv, at hun i Kjærlighed og Tro-
skab maa være lydig som et Lam.« —- —— Naar du skal staa paa
Zion, gid man maa se hende hos dig!« Men da han saa, at
hendes Tjenere vare meget ængstelige, fordi hendes Moder var fra-
vcerende, saa bad han Herren om hendes Bevarelse. Dog,·tilfoiede
han, at han ikke vidste, hvad han bad om. Anfaldenes Heftighed
gav sig ogsaa noget, og indtil den 1ste Deeember laa hun i en Til-
stand, som man ikke mere ansaa for farlig. Paa denne Dag kom
atter hendes Moder hjem, og da indfandt de foregaaende Tilfælde
sig paanyt. Tidligt om Morgenen den 2. Deehr. traadte hendes
Fader hen til Vuggen; da hævede hnn af sig selv sin hoire Haand
i Veiret og lagde den over sit Ansigt, som hun pleiede at gjøre, naar
hun vilde sove ind. Hendes Fader lagde da ogsaa sin Haand paa
hendes Hoved og bad det Vers: —,,Hjerte af guddommelig Natur.«
· Men da han ndtalte de Ord: «Min Sjel ofrer dig denne her, Og i
en brændende yBegjeer Efter din Salvelfe at nyde Skal hendes Aand
sig frydel« opgav hun sin Aand, efterat hendes Sjel havde boet i
denne Legemshytte i to Aar og ser Maaneder.
Vi lærte saaledes her at kjende et fpcrdt Barn, hvis korte Van-
dring her paa Jorden ganske og aldeles var en Vandring i Guds
Nærværelse, saaledes som Tersteegen omtaler i Psalmen »Gud er
nær.« Men den salige Terfieegen har foruden hin Sang ogsaa endnu
i en anden aandrig Bogheskrevet et Menneskes Vandel, hos hvem
27s
« s Esa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
