Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alene Gud i Himmerig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- 107 —— .
Schweitz og Piemont, maa vel ogsaa dengang have været Forsamlings-
steder for de Christne, hvis skjønne Gudstjeneste i Begyndelsen kun
var lidet bemærkede as Hedningerne eller dog endnu ei saa heftig for-
fulgte. Men pludselig hævede Menneskevisdommen sit Hoved og ud-«
raabte: Christentroens guddommelige Visdom er en Daarskab, ja denne
Christendommens Hemmeligheds-Lære cMystiO er en Ugudelighed og en
Synd, som maa vorde udryddet af Verden. En Keiser i det den-
gang endnu hedenske Rom, ved Navn Mareus Aurelius, lod i Aaret
177 efter Christi Fødsel den Befaling: »Bort med alle Christne« ud-
gaa igjennem alle sit Riges Lande. Da blev det først nægtet! de
arme Christne i Lyon og i det nærliggende Vienne at bo i Huse
sog at tage Del i den Vederkvægelse, de havde havt af de varme
Bade, i hvilke enhver stakkels Borger, saa ofte han frøs, atter kunde
varme sig op og om Sommeren rense sig. Det-efter bekjendtgjordes
der: at ingen Christen skulde tillade sig at betræde nogen af Vyens Gader,
ja kort efter blev dette Forbud end mere skjærpet, og nu hedte det: de
Christne skulde intetsteds, hverken i et Hus eller ude i det Frie, hverken
privat eller offentlig, lade sig se. Da styrkede Gud flere Christnes
Sjele, paa det at de ved deres freidige Død kunde bevidne for Ver-
den, at denne Tids Lidelser ei ere at regne med den Herlighed der skal aa-
benbares paa os. Da saaledes engang en liden Hob Troende blev
greben og pint af Folket paa alle mulige Maader og nu de stak-
kels Uskyldige med Længsel oppebiede Øvrighedens Komme, hvis
Pligt det havde været at forsvare Uskyldigheden imod Pobelens
Vold, maatte de med vemodig Forbauselse høre paa, at. Dommeren
gav Ordre til kuns at pine dem endnu mere og stærkere, end alle-
rede skeet var. Da fremtraadte en Yngling af Tilskuernes Flok, ved
Navn Vettius Ezagathus, der for sin høie Stand og Lærdoms
Skyld var høit anseet blandt sine Medborgere. Han raabte overlydt,
at det var uretfærdigt paa slig Maade at mishandle disse Uskyldige,
ja de bedste Borgere i Staden. Da han nu vedblev at forsvare
Brødrenes Ret, spurgte den hedenske Dommer ham: om han maaske
var, en Christen? —- Da han nu frit og høitideligt bekjendte: ,,Ja,
jeg er en Christen,« befalede Dommeren, at man skulde kaste denne
Advokat for de Forskudte hen- i Feengslet sammen med de øvrige
Christne. Denne led sidenefter med. Frimodighed Martyrdoden for
sine Venner og Brødre, følgende sin trofaste Herres Exempel.
Men blandt de fangne Christne vare Nogle, omtrent 10 iTallet,
der ved Lidelserne lode sig afskrække, og som for Verden fornægtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
