Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alene Gud i Himmerig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—108——
deres Herres Navn og Kjærligheden til Ham, der dog havde hengivet
sit Liv for dem. Disse Affaldne blev losladte, men man kunde dog
Intet udsporge af dem, der skulde kunne have bragt en Blodstle ,
over de Christne. Da udfandt Satan en anden List. Hos mange
af de fangne Christne havde der tjent Drenge, som endnu vare Hed-
ninger. Disse hedenske Tjenere bleve under Trudsler om at anvende
Pinsler mod dem og ved de fiendtlige Soldaters Ophidselse forledede til (
det offentlige, lognagtige Udsagn: de Christne drev ved deres hellige
Maaltider cved Nadversfesten) indbyrdes Blodskam og spiste derhos
Kjød af myrdede Børn; ja, de bedrevi Forening dermed andre
Afskyeligheder, hvilke man ikke engang vil sige efter eller tænke paa.
Da nu det hedenske Folk troede disse Bagtalelser, blev Forbitrelsen
imod de Christne saa heftig, at, som vor kjære Herre har forudsagt,
Enhver, som myrdede en Christen, mente, at han dermed gjorde Gud
en Tjeneste. Man tilføiede nu det hellige Navns Vidner saadanne
Pinsler, som slet ikke lade sig beskrive, fordi, man mente, at man ved
saadanne grusomme Midler skulde kunne aspresse dem en Bekjendelse
om hine formentlige Afskyeligheder, som deres Tjenere havde beskyldt
dem sor. Allesammen, Øvrigheden saavelsom Soldaterne og Folket,
rasede og larmede fornemmelig dengang imod en christelig Diakonus,
ved Navn Sanetus fra Vienne, saavelsom ogsaa mod Attalus,
hjemmehorende i Pergamus, og imod en Mand, ved Navn Mat·urus,
der forst for kort siden var omvendt til Christendommen, men som i
Kjærlighed, Tro og Taalmodighed allerede var en moden Mand i
Christo. Disse Mænd bleve dog til Brodrenes Bestyrkelse staaende
fast som Soiler. Da blev iblandt Andre ogsaa en spæd Kvinde —
ved Navn Blandina —— greben, og, fordi Fienderne mente, at
denne svage Skabning ikke vilde kunne modstaa Marterpinslerne, blev
Ehun underkastet de heftigste Arter af Pinsler forat bevæge hende til
at bekjende ,,de Christnes Forbrydelser«, som de kaldte det. Men da
alle Christne, fornemmelig Blandinas Husinoder, vare fulde af Be-
kymringer for, at’ hun skulde falde fra under Kvaslerne, da skede No-
get, der satte selve hendes Bodleri Forbauselsez· jo mere man pinte
hende, desto frimodigere udraabte hun: ,,Jeg er en Christen, og hos
os sker intet Slet.« Og naar nu de stedse argere blivende Bod-
delknægte mente, at der ikke var mere Liv igjen i det ved Pinslerne
næsten ganske sonderflængede Kjød, da raabte Blandina stedse igjen
overlydt: ,,Jeg er en Christen,« og, som hun senerehen selv fortalte,
det var hende hver Gang ved denne Bekjendelse, som om hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
