Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alene Gud i Himmerig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—109——
Smerter bleve tagne fra hende og hendes Legeme atter gjenvandts
ny Kraft Ogsaa Diakonen Sanetus blev nu plaget med uhorte
Pinsler, og tilsidst, da hans Legeme var som et eneste stort Saar,
brændte man det med gloende Plader as Jern og Erts, saa man
tilsidst neppe endnu kunde kjende Menneskeskikkelsen. Men han, den-
Herren isandhed til Offer helligede Sanctns, beviste ved sin stille
Taalmodighed, at Kjærligheden til hans Herre og Troen til Chri-
stus overvandt alle hans Legemssmerter. Da man nu atter havde kastet
begge de Martrede med deres næsten døde Legemer i·Fængsel, tænkte Hed-
ningerne, at, naar de paany med deres Marterredskaber angreb de
friste Vunder, for hvilke enhver Berorelse næsten maatte falde utaa-
lelig, vilde vel disse Bekjendere enten do eller falde af fra Troen.
Da hentede de først Sanetns ind og pinte ham paanyt igjen. Men
til Alles Forundring syntes denne anden Pinslernes Jld snarere at
have været gavnlig end skadelig for Sanetns’s næsten tilintetgjorte ,
Legeme, eftersom han nu erholdt tilbage den Menneskeskikkelse, som-,
han under de første Pinsler havde tabt. Ogsaa Blandina, der alle-«
rede syntes Døden nær, blev for anden Gang ført frem for at pi-
nes. Da syntes hun ligesom at vaagne op af en Søvn, bevidnede
med Kraft for alt Folket sin Tro paa Christus og udraabte: »J ta-
ger meget feil, J Folk, som mene, at de æde Eders Børn, som ei
engang æde Kjodet af de stumtne Dyr.«
Hedningerne opfandt nu atter en ny Slags Kvalen Man
spændte de Christnes Fødder til Stokke, saa vidt fra hinanden, at
det neppe syntes muligt ·at ligge saaledes, og lod dem derhos ligge
paa meget urenlige, stinkende Steder, i hvilke man neppe formaaede
at drage Aande. Tillige søgte man endnu paa mangfoldige andre
Maader at pine de Ustyldige. Der døde Mange, som indtil deres
sidste Aandedræt bekjendte Herrens Navn, i Fængslet, fornemmelig
Saadanne, hvis Legeme ikke var gaaet under ved de foregaaende Pin-
sler, og som vare styrkede midt i Pinslerne ved deres lydelige Vid-
nesbyrd. Men disse, der havde bekjendt deres Tro under de fore-
gaaende Pinsler, bleve ogsaa i disse Uhumskhedensog Elendighedens
Steder grebne af Glæde, og det var dem, som indaandede de Bal-
sommen fra et Apothek
Men da blev ogsaa Bistopen, Menigheeens aandelige Fader,
den mer end 90aarige Photinus greben, og fordi han var for svag
til at gaa, blev han baaren hen for at pines. Da det hedenske Folk
fik se denne hellige-Olding, hævede der sig en murrende Hvisken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>