Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alene Gud i Himmerig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—111——
alle Kvaler trøstige og«glade; thi se, de følte Herrens Nærhed og Hans
Herlighed, og denne Følelse var saa kraftig, at de ved Siden heraf
ikke mere følte Kvalerne. Blandina, hængende paa P!ælen, bad
lydelig til Gud om Bestandighedfor sig og Brødrene og tilraabte
disse, at de, som lide med Christo, ogsaa skulle faa Del iHans
Herlighed. Da nu de vilde Dyr, som man havde sluppet løs, forat
de skulde sønderslide de Bundne, ikke rørte deres Legeme, løfte man
Baandene og slæbte dem hen i Fængslet for siden at forsøge nye Kvaler.
Imidlertid skreg Folket efter Attalus, eftersom denne paa Grund
af sin fornemme Stand var Mængden bedst bekjendt Da man nu
fremviste ham for Folket og, istedetfor alle hans andre Titler kun
nævnede den fornemste af dem alle: »Attalus en Christen,« istem-
mer den rasende Hob et hujende Skrig Men fordi Attalus var en
romersk Borger, kunde Ovet«d0mmeren ikke lade denne Mand henrette
uden først at forhore sig hos Keiseren Han lod ham derfor hensidde ·
i Fængslet indtil Sagens Afgjørelse Men den korte Tid, der endnu
var skjænket ham til saadan Virken, vildeAttalus ikke lade hengaa
ubenyttet, men efter den ham forlenede Naade og Kraft, formanede
han sine Medfangne til Troskab og Bestandighed. Da opvakte atter
Naadens Aand hine Elendiges Hjerte til Bod og Tilbagevenden til
deres Herre, hine Elendige, der forhen af Frygt for de legemlige
Kvaler havde fornægtet hans Navn, og da ved Aarsmarkedets Fest
» i Staden de Fangne vare fremførte og blandt disse ogsaa de Be-
— · kjendere, som havde romersk Borgerret, vare henrettede med Sværdet,
medens de Øvrige bleve kastede for vilde Dyr, mærkede de hedenske
Dommere med Forbauselse, at nu ogsaa de, fom forhen havde for-
nægtet Christus, og som man nu vilde lade løs, atter med Glæde
bekjendte Christus, og forsmaaede den dem af Mennesker tilbudte Naade,
paadet at de kunde erholde Naaden hos Gud. Da man nu førte
disse Mennesker frem for Domstolen og ved Trudsler og Voldsom-
heder paany vilde bevæge dem til Frafald, da sik man fe, at en for-
nem og i Byen høit agtet Læge, Alerander den Phrygier, formanede
disse svage Brødre til Bestandighed ved at vinke til-dem. Han blev
da efter Foranledning af Folket greben, og da han gladeligen be-
kjendte, at han ogsaa var en Christen, dømte Dommeren ham til at
dø Døden for vilde Dyr. Men ham og Attalus, som nu ogsaa skulde
opnaa Seierskronen, rørte de vilde Dyr ikke; da lod Dommereu dem
begge belægge med andre Pinsler, og da· man nu satte Attalus paa en glo-
ende hed Jernstol og lod hans Kjød steges, raabte han med stærk Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
