Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alene Gud i Himmerig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—112—
til det omstaaende Folk: ,,Se, det, som J nu gjøre, det kalder man ;
at æde Mennesker Hvorfor spørger J os angaaende en Ugjerning·,
som vi aldrig har udøvet, men som J begaa ved det klare Middags- ;
lys?« —— Men Lægen Alerander fremførte ikke et Ord under alle
disse Kvaler, men saaes hele Tiden med Blikket henvendt paa sit
eget Indre at være glad i sit Sind og at omgaaes med sin Gud i
Bønnen. Endelig blev de Begge førte frem i Midten afden offent-
lige Kampplads og i Folkets Paasyn stukne ihjel.
· Blandt de fangne Christne fandtes ogsaa en Dreng ved Navn
Pontieus, som man i Forening med Blandina havde ladet være til-
stede som Tilskuer ved alle Bekjendernes Henrettelser og Pinsler,
for— om det var muligt-— endnu at kunne afskrække dem begge fra
deres Tro og Bekjendelse. Men Drengen blev, fornemmelig ved
Blandinas Tiltale, saa styrker, at han, da nu Turen til at martres
ogsaa kom til ham, glad lod sig drive igjennem den hele Række afPin-
fler, indtil han — lig et tidlig jaget Raadyr — tilsidst opgav Aanden.
Sidst as dem Alle blev da hun, der havde været en Forgjæn-
gerinde og en aandelig Moder for saa Mange, Blandan nemlig,
ført frem til Dødens Kvaler. Herunder triumferede den Salige af
Glæde, retsom naar en Brud føres til Brudgommenz ja, hun hoppede
·og sprang under Slagene, og Guds Pris var i hendes Mund bleven
til en lydelig Jublen. Da man havde lagt hende paa en Rist over
.«Jlden, saa hun saa glad ud, som om hun sad ved en stor Konges
Taffel, og det syntes, som om hun for Glæde ikke kunde do, faa at .
man endelig kastede det af langsom Jld næsten fortærede Legeme
for de vilde Dyr. Men da heller ikke disse sønderreve hende, stak
man denne Heltinde, der allerede i saa mangen en Dodskamp havde
holdt Stand, ind i et Garn og kastede hende for en opirret Boffel-
ore, der utallige Gange for løs paa hende med sine Horn og slængte
hende omkring paa Kamppladsen, medens Blandina endnu holdtes
ilive ved Glæden over, at hendes Seiersdag endelig var kommen og
med fornøiet Mine saa sig omkring, retsom om hun — om end ikke
mere med den henblegnende Mund —- saa dog alligevel i sin Sjels
JUDW sang de Christnes Sang: »Alene Gud i Himmerig,« indtil
selve disse Hedninger tilsidst bleve trætte af den grusomme Leg og
fuldkommen aflivede denne salige Kvinde ved Sværdet, medens de
lydeligen bekjendte: at en saadan Kraft til heltemodig Udholdenhed
havde man endnu aldrig seet Mage til hos nogen Kvinde. »
Fiendernes Raseri var endnu ikke standset, alle disse Henrettel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
