Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 40. Gud er og bliver trofast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- 122 —
fremmed Land, givet til Pris for Hungersdoden. Men en borgerlig
Mand fra Tvbrin ved Triest, ved Navn Erasmus Stiz, ser den
stakkels lille Orm ligge der og forbarmer sig over ham. Han tager
ham op, lader ham omhyggelig paaklæde, og af den lille Tiserni
bliver der snart en flittig, from Gut, senerehen en udmærket Yng-
ling og tilsidst en meget lærd, -from, høit agtet Mand. Denne Ti-
ferni lod Gud blive Prindsens Leder, og da Ynglingen med saa stor
Kjærlighed sluttede sig til sin Fører og Lærer, da fattede ogsaa denne en
særdeles Kjærlighed til Discipelen, saa at han kort efter, da Christoph
under en Skjærmhdsel med Thrkerne kom i Fare for at blive tagen
tilfange af disse, ved sin tapre Redningsdaad beviste, at han elskede
ham mere end sit eget Liv.
Prindsen var endnu ei 15 Aar gammel, «da Keiser Carl Vlaerte
ham at kjende, optog ham i sin nærmere Omgivelse og Tjeneste og
beærede ham med sin særdeles Tillid. Dette var rigtignok en gavn-
lig Skole for den tilkommende Fyrste, thi hin Keiser var frem-
for Andre en aandrig, indstgtsfuld og besindig Fyrste, og naar Chri-
· stoph forelæste sin Herre vigtige Beretninger og Retstilfælde og fik
høre hans grundige, klare Bedontmelser derover, havde han mang-
foldige Anledninger til at lære Regentvisdom as et saadant Forbil-
lede. Keiseren havde ogsaa virkelig fattet Velville for Prinds Chri-
stoph, men alligevel skulde denne Prinds i en videre fortsat Prøvel-
fernes Skole blive var, «hvor sandt det Sprog er: ,,Forlader Eder
ikke paa Fyrster«. Hin ellers rosværdige Fyrste gik«det i hans For-
hold.til den stakkels Fyrsteson overensstemmende med Markgrev Georg v.
Ansbachs Ordsprog: »Gnds Ord vilde ei være saa·svært, dersom
der ingen Egennytte fandtes.« Egennytte, indhyllet i Statsklogska-
bens og en nødvendig Statstnaximes Gevandt var det, der snart
omskabte Keiseren fra en Ven af den unge Hertug til en Fiende af
ham. Det syntes Keiseren politisk rigtigt at forene Wiirtemberg med
de osterrigske Arvestater. Da lod Keiseren det udføre, at hans Bro-
der paa Rigsdagen til Augsburg Aar 1530 blev forlenet med Fyr-
stemagt over hint Land, og dette skedte ligefor Øinene af den ret-
mæssige Arving og Stamfyrste: for Christophs egne Øine Men
endskjøndt den unge Hertug for sin egen Del med stor Ydmyghed
fandt sig i denne krænkende Uret, vilde dog mange af de tilstedevæ-
rende Fyrster og Herrer ikke med samme Rolighed sinde sig deri;
hos disse gav der sig tilkjende en ,umiskj,endelig Deltagelse i denne
Prindses Skjæbne, der saa uskyldigen var derover sine Arvelande·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
