Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Niende Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—30—
i Kredsen, hvor Fienden lurer paa den, og falder da kuns saa
meget lettere i Fiendens Hænder.
»Ogsaa hvad vore Sjelesangaar, maa man sige, at dettVærk,
Guds Aand udfører i deres Indre, i mindre Grad og mere sjeldent
falder i Øinene end det, som mere sker i vore egne Bens og vort
eget Kjods Kraft- og Styrke. Og dersom det da blot kom an paa
vore egne arme Ben, saa vilde vi stedse —· uagtet al mulig tilsyne-
ladende Sky-udsomhed forat undfly Fordærvelsen — komme til at ud-
matte os under vort Løb i en saadan Kreds, som stedse igjen dra-
ger sig sammen hen i den Retning, hvorfra den begyndte at gaa ud.
Vi aflægge den tidligere Barndoms Vanartigheder og forfalde til
Ungdommens frcekie Kaadhed og Letsindighedz vi lade Kaadheden
fare eller den forlader os, og se den sildigere Alders Stolthed og
Selvsyge besnære os. .
Den, der fortæller om disse Reiser, har fra Barndommen af
meget og mange Gange faret afsted blot ved sine egne Bens Kraft og
har derfor med Hensyn til sig selv erfaret Strudsfuglens uheldige
Lod, ja forlængst vilde han have lagt under for det fiendtlige Skud,
dersom ikke en Taalmodighed og Langmodighed, der aldrig bliver træt,
— en Kjærlighed, der elsker os inderligere end en Moder sit diende
Barn, havde fort og ledet ham og oftere med Stormvindens Magt
havde revet ham ud af den farefulde Kreds.
Et Løb omkring i Hvirvelkredsen, gjennem Barndommens Van-
artigheder og slette Streger, var tilende; det andet Løb i Kredsen, i
Ungdomsalderens Kaadheder, skulde begynde; —— da tog den gode,
reddende«Haand engang med ret følelig Kraft fat i Vandreren og
styrede hans Fødder paa den rette Vei. Den første Nydelse af den
hellige Nadvere forfeilede ikke at ytre sin guddommelige Kraft, selv
paa et saa letsindigt og i mange Maader urent Hjerte,· som det, der
fandtes hos vor Reisende: velsignet for det hele Liv var allerede
den grundige og alvorlige Forberedelse, som den gode Fader og
Sjelesorger lod gaa forud hos mig og hos alle de unge Kommnni-
kantere, førend vi traadte frem for Herrens Alter, og jeg kan vel
sige, at de Formaninger og Belærelser, men fremfor Alt den ærvær-·
dige Mands Bønner af et dybtbevceget Hjerte( især den sidste, som
han udtaltekncelende, midt iblandt de knælende Børn, endogsaa nu-
fortiden som gode Engle folge med mig, og at Tonerne og Kraften
i den herlige Sang, hvormed undervisningen altid sluttedes, endnu
ere levende i min Sjei. Paa denne Præst kun-de man mærke, at "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
