Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Niende Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—31——.
han selv havde erfaret og smagt den Jesu Christi Naade, Fred og
Kraft, hvorom han talte til os: han talte ikke som En, der kun ved
det fra Andre, endnu mindre som En, der blot efter den herskende
Tro afpasser sine Ord og sin Tale, medens han ei har erfaret det
i sit eget Hjerte.
Den Virkning, som hine Forberedelser allerede tidligt havde paa
nogle unge Hjerter,snten paa andre derimod langt senere hen iTiden,
vil jeg forsøge at gjore anstuelig ved en Samtale, som man fore-
lobig, —- kan tænke sig holdt imellem to unge Confirmander, der nogle
Dage efter endt Confirmandundervisning kom sammen i en vakker
Have, i et Selskab af andre Born.
Henrik Hvorfor gaar du bestandig saa alene og bliver tilbage
efter de ovrige Born, du stakkels Caroline? Du ser saa bleg og
traurig ud. Er du kanske bedrøvet over, «at din Tante er saa streng
imod dig? ·
Caroline. Jeg er ikke bedrøvet, Henrikz min« Tante »er god
imod mig, hun giver mig altid nok at spise ligesom ogsaa Klæder-,
og at hun holder mig alvorligt til Arbeide, det er jo ogsaa en god
Ting. Hos min salige Moder er jeg jo fra min Barndom af ble-
nen saaledes tilvant.
Henrik. Men hvorfor græd du da nylig saa bittert ved sidste
Consirmandundervisning, og da dn gik hjem, græd du fremdeles, — ·
og atter igjen igaar under Sangen i Kirken; tænkte du maaske paa
din salige Moder? Hun skal have været en meget god Kone.
Caroline. Ja, jeg tænkte vistnok ogsaa paa min kjære Moder, og
min Tanke var: hvor vil hun dog nu blive saa evindelig salig hos den
Herre Jesus; men derover har jeg dog egentlig ikke grædt saameget.
Henrik. Ei, saa sig mig dog, hvoraf kom det da?
Caroline. Ser du vel, jeg græd, fordi jeg aldrig kunde forglem-
me den Bon, som Pastoren holdt,sda han knælede ned med os. Han
bad saa indstændig den kjære Gud, at han dog vilde opholde os
Alle i sit Navn og ei lade nogen af os gaa fortabt; og da vedblev
jeg stedse i mit Hjerte at bede: ,,Ak, kjære Herre, ophold dog ogsaa «
mig i dit Navn; lad dogogsaa mig stakkels Barn ikke gaa fortabt-;
ak, gjor ogsaa mig froms og evindelig salig hos dig.« Jeg tænkte
ogsaa paa, at Pastoren har sagt, at det i Verden er saa farligt for
unge Side-, og at man i Verdens Larm saa let kan komme til at-:
miste Freden med Gud af sit Hjerte. ·· - «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
