Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ellevte Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—40—
vilde vente forgjæves Thi mit Kjoretoi, sagde han, havde i et-
hvert Fald staaet ind paa den nærmere og bekvemmere Vei over
Roda, og forat komme til det maatte jeg atter vende tilbage til
det sidste Sted, hvor jeg havde forladt den lige Vei; i den nærmest
derved liggende Landsby vilde jeg vel finde vor Reisekjaerre igjen.
Om de faa Timers Vei, som jeg havde maattet gaa tilbage,
var det mig ingenlunde at gjore, men min Hovmod tillod mig ei at
vende om paa den rette Vei. »Hvorledes?« sagde jeg hos mig selv,
»sknlde jeg lade mig udle af min Kammerat og af vor gamle Kjore-
snegl, fordi jeg har begaaet den Feil at gaa Postveien? Nei, det
gjør jeg ikke; jeg forbliver nu, hvor jeg er, og gaar min egen Vei.«
Nu, dette »at gaa min egen Vei« blev gjort mig meget van-
skeligt allerede i denne Nat og endnu mere den— efterfølgende Dag. ·
Der havde nemlig her just paa denne Tid vist sig enkelte Spor af
en, som det saa ud til, meget farlig Syge blandt Hornkvæget i Or-
ladalen. Regjeringen havde afsendt en Kommission forat undersøge
Sagen. De Herrer, til hvem dette Hverv var overdraget, havde—
maaske forat undgaa Opsigt, maaske ogsaa af skaansomt Hensyn til
Varmens Næringsvei, blandt hvis cheg ogsaa Sygdommen fandtes —-
valgt Nattens Tid til deres Undersøgelse, og ulykkeligvis blevsden ækle
Sonderlemmelsesforretning forstorstedelen foretagen i det store Væ-
relse, hvor man havde anvist mig mit Straa til Natteleiez de gode
Herrer var nemlig bange for Kulden. Her, var da rigtignok ei at
tænke paa at faa sove ind. Dels· holdtes jeg vaagen ved Larmen
og de med Tobakskvalmen blandede, ildelngtende Dnnster-, som trængte
frem af det døde Kreatnrs Judvolde,—— dels ogsaa- ved den Kulde,
som tilligemed den friske Luft tom ind igjennem den aabentstaaende
Dør. Da det endelig omtrent i den anden Time efter Midnat blev
roligt i Kammeret, kunde jeg ikke faa sove for Frosten. Thi jeg var
kun bedækket med min lette Klædesfrakke, — den varmere Klædning
havde jeg efterladt i Vognen. Jkke lidet glad var jeg derfor, da
Tjeneren i Huset henimod Kl. 3 kom med sin Lygte og kort efter
bragte mig en af Husets Daglonnere, som skulde fore mig en nær-
mere Vei igjennem Skoven hen til Saaldalen. Min Ledsager maatte
snart hjem igjen og passer sit Arbeide, — ogsaa mig var det magt-
paaliggende at komme snart afsted, og saa drog vi da afsted, hver
vor Vei midt i Nattens Dunkelhed
Det var en ualmindelig kold Morgen, og Himmelen var tillige over-
trukken med Taageskyer. Stien stioede sig hen over det fteile Bjergland-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
