Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ellevte Reise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—41—
skab langs ved Siden af– en trang Dal; under Stilheden hørte man-i
det Fjerne den hvinende Tuden i et sønderbrækt Furrutrce, hvormed
Nordenvinden spillede. Ved Dagens Frembrnd, da Kragerne vaag-
nede og floi ud efter deres Foder, kom vi til den lille By, hvorhen
min Ledsager vilde føre mig. For de faa Skillinger, jeg endnu-be-
holdt tilbage efter Fradrag af Betalingen til Veiviseren cthi ogsaa
mine Reisepenge havde jeg forstorstedelen lagt efter i Vognen sam-
men med de øvrige Sager), fik jeg mig et lille Stykke Simle (Levse)
og gik saa grundende »min egen Vei« ned i den vakre Saaldal.
Jeg ved ikke mere, hvilken latterlig Frygtsomhed eller hvad for
en anden Grund der bragte mig paa det Indfald: ikke at gaa igjen-
nem Universitetsstaden J., men omkring Byen. Da maatte jeg, som
desforuden allerede var mat afHungeren og af Mangelen paa Natte-
hvile, ogsaa ovenikjøbet bane mig min egen Vei i Sneen og kom saa
med dobbelt Udmattelse ned i Miihldalen Da jeg, henimod Aften,
endnu havde en Times Vei til Weimar, satte Udmattelsen, Hunge-
ren og den stærke Kulde saaledes ind paa mig, at jeg for Søvnig-
hed ikke kunde komme længere-. Jeg fatte mig paa en tilsneet Sten-
beenk ved Veien, lænede mig mod et Træ og var just paa Vei til at
sovne ind, hvilket formodentlig maatte have blevet min sidste Søvn.
Da sendte Gud mig, lig gode Engle, to brave Haandværkssvende,
som faa mig sidde der, kraftigen satte Mod i mig og en Tidlang
førte mig videre med sig. Disse Mennesker havde ogsaa Medliden-
hed med mig, gik, mig til noie, ganske langsomt og lode mig ikke mere
efter sig, indtil vi kom til den lille By. Her gik jeg da i det for
mig leiede Kvarter. Min Vogn var endnu ikke der (den kom
først den paafølgende Dag), og mine unge Bekjendte, sonr boede
her i Huset, vare gaaede ud. Saa træt og hungrig jeg end var,
afholdt dog min Undseelse celler hvad det forresten var) mig fra at
aabenbare min Forlegenhed for den endnu ganske ubekjendte Herre
i det Hus, hvori jeg vilde gaa ind; jeg gik da videre forat opsøge
mine Bekjendte. Da jeg nu endelig for Træthed ikke kunde komme
længere, blev jeg bespist og opvarmet af en gammel, fattig Enke-,
hos hvem jeg erkyndigede mig om mine unge Venner.
Saaledes har da den kjære Gud allerede i min tidlige Ungdom
mangengang tilspaerret »mine egne Veie« med Torne, forat jeg kunde
lære at faa hans Veie mere kjære end mine egne og hellere vandre
paa disse. Han har vækket mig ved sine gode Engle: ved Sygdom,
ved Lidelser, ved Arbeide og Møie, naar jeg var i Begreb med —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
