Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ellevte Reise - Tolvte Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—42—
aandeligvis talt —- at sove ind i Dødens Søvn, men har ogsaa stedse
til betimelig Tid beredt mig Vederkveegelse paa min Livsvandring og
dækket mig et Bord der, hvor intet Haab om Meettelse var at dine.
Ham vaere Lov og Tal-, den trofaste, barmhjertige Herre, der saa
naadefnld har fort mig- Ham, der jo vistnok heller ikke i min Al-
derdom vil slippe eller forlade mig, men lede mig videre frem efter
sit Raad og omsider antage mig til Ære (Ps. 73, 24.)
Tolvte Fortælling
Under mine Skoleaar i W. havde jeg engang gjort en Reise
til mine kjære Forældre og rinder megen Fornøielse tilbragt Paask-
ferierne hos dem. Jeg var nu atter paa Tilbagereisen til W.; da
traf jeg i en Landsby mellem den lille By Merane og Ronneburg,
i det det-værende Gjæstgiverhns, hvor jeg tilmiddags vederkvcegede
mig med Brød og Mælk, sammen med en Mands der saa meget bleg ’
og spgelig ud. Værten spurgte ham, om han feilede Noget. — »le
nei,« -— sagde den blege Mand — »nu lider jeg ikke mere nogen syn-
derlig Mangel, nu, da jeg ser Guds deilige Sol og kan indaande
den friste Luft og kan gaa, hvorhen jeg vil.« Værten spurgte ham
derpaa: om han da ikke til enhver Tid havde kunnet dette? — ,,J
Sandhed, ikke til enhver Tid,« sagde Manden, og fortalte derefter,
at han for omtrent 6 Aar siden, netop midt under den franske Re-
volutions rædsomme Tider, havde havt Tilhold og Arbeide som Haand-
vaerkssvend hos en gammel brav Mester i en liden fransk By. Medens
denne Mand sad ved sit Bord og spiste Middag, blev han pludselig
indstævnet for den Dommerret, som de dengang regjerende Veed-sels-
maend i hans By havde faaet istand, og da Manden intet Ondt
var sig bevidst, gik han ganske rolig derhen. Neppe et Kvarters
Tid efter, da Konen endnu ventede paa sin Mand med Maden,
kommer en nærved boende Bagers Kone, banker paa Vinduet og
spørger: om hun vel var vidende om, at hendes Mand nu netop
var bleven guillotineret? (o: halshugget.) Konen bliveri nogle Øie-
bliiie som forstenet, springer derpaa — ganske ude af sig selv — hen
i Retten, og der maa hun vel have sagt Rædselsmaendene Ting, som
i hoi Grad opbragte dem; thi endnu i den samme Time fler ogsaa
hendes Blod paa Guillotinen csaa hedte Halshugningsmaskinen).
Da den tydske Svend erfarede sin gamle Mesters og hans ogsaa
velbedagedes Ægtehustros Skjæbne, hvilke begge — efter Nabokonens
Udsagn — bleve henrettede ene og alene af den Grund, at de kort
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
