Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Tolvte Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—43—
’forud havde her-berget nogle Schweizere (deres Slægt—ninge), der havde
forekommet Rædselsmcendene mistænkelige, ——— blev han greben as en
stor Angest. Han vidste godt, at enhver Ubetydelighed, om det saa
luns var hans fremmede Sprog og Herkomst, kunde fremkalde Mis-
tanke hos disse Folketpranner, som den Mængde uskyldig udgvdte
Blod havde sat i en afsindig Drukkenstabsrus, og saaledes uden Vi-
dere ogsaa bringe ham paa Guillotinen. Han snørede altsaa sin
Reisebundt sammen og vilde ved Nattetider flygte ud af den blod-
drukne By. Da blev han allerede Jved Husets Dor greben og strax
— slæbt for Retten af to Mænd, hvoraf den Ene før i Tiden havde
nydt meget Godt i hans gamle Mesters Hus. Hans daarlige For-
svar i gebrokkent Fransk laante man knapt Øre til; havde det ikke
været saa sent paa Nattens havde han endnu samme Dag maattet
dø; nu førte man ham altsaa til Fængslet. Dette Famgsel var dog
allerede saa opfyldt, at der ikke mere fandtes Rum for nogen np
Ankommen; derfor stødte en as Fangevogternes Hjælpershjaelpere ham
—ind i et lille mørkt Sidehul, som laa tret- ved et væmmeligt Sted
og var fngtigt og gjennemtrængt af styg Stank, derhos ogsaa saa
lavt, at man ikke kunde staa opret. Da finder tilsidst·7«’den stakkels
Mand ved at krpbe omkring derinde en noget fremragende Sten paa
Muren; paa denne sætter han sig og læner sig op til den med Ryg-
gen. Hele Natten tilbringer han søvnløs, i dyb Bedrovelse og Frygt
for Dobenz om Morgenen hører han, hvorledes de Fangne ved Siden
as ham forstorstedelen blive afhentede til Guillotinen; han hører-paa,
hvorledes Mange blandt dem lydeligen jamre og beklage sig for Gud
og Mennesker over den grusomme Uret, der begaaes imod dem, —
og hvorledes Andre igjen tog Afsked fra de Efterblivende. J hvert
Øieblik venter han nu, at man ogsaa vil aabne Døren til hans lavt-
liggende Hul og føre ham bort til Skaffottet. Men dette sker ikke;.
de Mordere, der sad i Retten, maa formodentlig have ment, at ogsaa
hans Lig allerede laa iblandt de andre Henrettedes, —s— saafremt de
ellers offrede nogen Tanke paa den til Døden dømte Udlaending.-
Jkke en Lysstraale kunde falde ind i den dumpe Hvælving-, hvori
den stakkels Fangne sad; kun af Støien paa Gaderne og i det nær-
liggende Gaardsrum kunde han vide, at det var Dag. Ogsaa Hun-
geren mældte sig nu med uimodstaaelig Magt; dog havde han draget
Omsorg for dens første Angreb; thi før hans ilsomme Tiltrædelse til
den paataenkte Flugt havde han strikket i Lommen noget Kjød og
, Brod, ja ogsaa en lille Flaske med Vin. Han spiste da sit Mund-
C
.,- «-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
