- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tiende bind (supplementsbind) /
369

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Artikler og taler: - Om kæmpevisen og dens betydning for kunstpoesien (1857)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sådan anskuelse. På de store sletter ved foden af
Ural tumlede sig Germanerne som en allerede
dengang kraftig og krigersk stamme; de tschudiske folk,
der beboede bjergene mod nord lige indtil det Hvide
Hav, og hvis brødre, Finnerne, vandrede om på den
skandinaviske højslette, var Germanernes naturlige
fiender, som bekæmpedes og undertrykkedes, og som
derfor ved list måtte værge sig så godt de kunde.
Denne folkestamme er da oprindeligen kæmpevisernes
dværge, der levede mellem fjeldene og forstod at
forarbejde metallerne til våben og kunstige smykker.
Dværgene beskrives som små, listige og ondskabsfulde;
alt dette passer godt på Tschuderne eller Finnerne,
og deres boliger mellem Uralbjergene måtte vel give
dem anseelse af væsener, som ved hemmelige
kunster forstod at udvinde rigdomme af stenen, en kunst
vore forfædre ikke kendte, men hvori den tschudiske
stamme, ifølge historiens vidnesbyrd, var vel
bevandret. Efter indvandringen i Norden kan man
ikke tænke sig, at der kunde opstå nogen
forestilling om skjulte skatte i bjergene, thi her måtte
disse snarere fremstille sig som den golde armods
boliger. Heller ikke de i viserne omtalte rejser til
troldenes hjem passer på et folk, der selv har sit
ophold i Norden; thi dels vedblev urbeboerne
(visernes trolde og dværge) langt ned i tiden at bebo
Norges højslette ligetil den sydlige grænse, så der
altså ikke kunde være tale om at søge dem i nord,
hvilket det dog stedse heder, - og dels kunde et
hårdført, med vort klima og vore forholde fortroligt
folk ikke i den grad gribes af besværlighederne og
farerne ved en rejse til det nordlige, som dog af
kæmpeviserne ses at have været tilfældet. Dette
troldenes hjem i det fjerneste Norden beskrives som
isnende koldt og behersket af et evigt mørke; men
da de virkelige foretagne rejser didhen fra det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:48:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/10/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free