Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - John Gabriel Borkman. Skuespil i fire akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BORKMAN.
Mit rige vel! Det rige, jeg var lige vel at
tage i besiddelse den gang jeg - den gang jeg døde.
ELLA RENTHEIM
(stille, rystet).
Å, John, John!
BORKMAN.
Og nu ligger det der - forsvarsløst, herreløst,
- udsat for røveres overfald og plyndring. - Ella!
Ser du fjeldrækkerne der - langt borte? Den ene
bagenfor den anden. De højner sig. De tårner sig.
Det er mit dybe, endeløse, uudtømmelige rige!
ELLA RENTHEIM,
Å, men der står et så isnende pust fra det
rige, John!
BORKMAN.
Det pust virker som livsluft på mig. Det pust
kommer til mig som en hilsen fra underdanige
ånder. Jeg fornemmer dem, de bundne millioner; jeg
føler malmårerne, som strækker sine bugtede, grenede,
lokkende arme ud efter mig. Jeg så dem for mig
som levendegjorte skygger - den nat, da jeg stod i
bankkælderen med lygten i hånden. I vilde frigøres
dengang. Og jeg prøvte på det. Men jeg mægted
det ikke. Skatten sank i dybet igen. (med fremrakte
hænder.) Men jeg vil hviske det til jer her i
natte-stilheden. Jeg elsker eder, der I ligger skindøde i
dybet og i mørket! Jeg elsker eder, I livkrævende
værdier - med alt eders lysende følge af magt og
ære! Jeg elsker, elsker, elsker eder!
ELLA RENTHEIM
(i stille, stigende oprør).
Ja, der nede har du din kærlighed endnu, John.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
