Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII
Mit Barndomshjem
mit sidste Besøg paa Manger som en velanset og efter
Leilig-heden noksaa velholden Mand. Jeg lærte først, hvad det vil sige
at føie sig ensom, da jeg i Fjortenaars-Alderen blev sendt til
Bergen for at gaa paa Skole; men da lærte jeg det ogsaa tilgagns.
De fire Aar, i hvilke min Skolegang varede, forslog ikke til at
akklimatisere mig endog bare tilnærmelsesvis i Byen. Jeg følte
mig altid som en Fremmed der; jeg syntes altid, at der var
utriveligt og uhyggeligt, og det vedblev at staa for mig som noget
ubegribeligt, at nogen kunde foretrække at leve der fremfor ude
paa det frie og friske Land. Det er intet i mit Liv, som har
efterladt sig et varigere og mere levende Minde hos mig end den
glade og frigjorte Stemning, hvori jeg var, hver Gang jeg kunde
vende Ryggen til Byen og drage hjem paa Feriebesøg; endnu som
gammel Mand drømmer jeg ofte, at jeg er paa Vei til Baaden,
som skal føre mig hjem til Manger; Drømmen ender for det
meste, før jeg kommer saalangt som til Baaden, men den er
endda af de Drømme jeg helst vil ha, og som har den bedste
Virkning paa mit Humør. Ligesaa levende mindes jeg, hvor
nedstemt og uhyggelig tilmode jeg var, naar jeg reiste tilbage til
Byen, og naar vi ved at dreie om Neset ved «Steinen» fik
«By-sneken» i Næsen: — den blandede Duft af Tørfisk og raaddent
Søvand, som Bergen udbreder om sig i vid Omkreds, — og naar
vi saa indover til den røgomhyllede By mellem de bratte Fjelde
og hørte den melankolske Klemting af Kirkeklokkerne. Det var
for mig som at komme fra Lys til Mørke, fra Guds frie Natur
til et Fangehul. Paa Prestegaarden saa man ud i det aabne Hav;
mit Værelse i Byen vendte ud til en mørk skidden Søgaard, hvor
der aldrig kom en Solstraale ned, og hvor Hustagene paa begge
Sider bare levnede Plads for en smal Strimmel af Himmelen.
I Byen maatte jeg hver Dag tidlig op af Sengen og i al Slags
Veir hale afsted til Skolen med et Læs af Bøger og en
fordetmeste skyldbetynget Samvittighed (for der var jo gjerne et eller
andet Hul i Forberedelsen); hjemme paa Manger kunde jeg ligge
saalænge jeg vilde om Morgenen og siden streife frit om tillands
eller tilvands. Paa Manger skinte det Sol, naar det regnede i
Bergen, og her var Søen frisk og klar, saa man kunde se flere Favne
ned paa Bunden, hvor Smaafiskene svømmede om mellem de
store brune Tareblade, mens den ved Bergen fordetmeste var
ugjennemsigtig og fyldt af alskens Rusk og Affald o. s. v. o. s. v.
Disse og lignende Erindringer har havt slig Magt over mig, at
jeg endnu efter et langt Liv tilbragt i Byen fremdeles har en
Følelse af, at jeg ikke hører hjemme dér, men paa Landet, —
at man overhovedet ikke kan ha noget rigtigt Hjem uden paa
Landet, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
