Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
11
mest karakteristiske og det bedste, gik man dernæst ud fra, at
hvad man fandt beundringsværdigt eller eiendommeligt i den
norrøne Sagaliteratur og det af Sagaerne skildrede Liv, det maatte
nødvendigvis ogsaa — og i endnu langt høiere Grad — have
tilhørt de Tider, der gik forud for den historiske Sagatid. I
Literaturen og i Livet saa man et Verk af den «nordiske Folkeaand»,
der fungerede som et Slags mythisk Væsen eller en skolastisk
Entitet, til hvilken alt det merkværdige og særegne, alt det, som
kunde behøve en Forklaring, førtes tilbage som til sin sidste
Grund; men denne nordiske Folkeaand tænkte man sig ikke som
noget historisk tilblevet, men som noget oprindeligt, der endog
maatte have udfoldet sig kraftigere og renere i en forhistorisk
Periode, inden den nordgermaniske Stamme havde delt sig i liere
særskilte Grene. Sagatiden skulde kun være et Slags
Eftersommer, en Afglans af denne fordums Herlighed, der havde været
fælles for alle de skandinaviske Folk.
Hertil kom nu endelig, at paa den Tid, da Edda- og
Sagaliteraturen først droges frem af sin Forglemmelse og gjordes bekjendt
for det store Publikum, var Norge og Danmark endnu forbundne
i en Helstat, i hvilken Danmark var Hovedlandet. Norge
betegnede i det officielle Sprog næsten kun en Lokalitet; der kunde,
som Munch har udtrykt det, vel være Tale om norsk Sild og
norske Planker, men ikke om norsk Sprog eller Literatur eller
Nationalitet. De fleste norske og islandske Haandskrifter var
komne til Sverige eller Danmark, opbevaredes i danske eller
svenske Bibliotheker, og det var her, at Studiet af denne Literatur
gjennem en lang Række af Aar blev drevet; det var her, at den
i Tyskland begyndte germanistiske Bevægelse først fandt et
tilsvarende nordisk Udtryk. Man gav nu disse Forhold en
tilbagevirkende Kraft; man forestillede sig ganske troskyldig, at den
gamle norrøne Literatur, hvis Mindesmerker fandtes spredte
rundt om i Norden, og som for en Del behandlede Stoffer, der
kunde gjælde som ældre end Stammens Udgrening i de særskilte
skandinaviske Folk, virkelig var i fuldeste Bemerkelse af Ordet
et Fælleseie, i hvilket hvert af disse Folk med samme Ret kunde
se et Billede af sin «lykkelige Barndomstid».
Imod denne Betragtningsmaade optraadte Keyser og Munch;
det blev deres Opgave at grundlægge en national norsk
Historieskrivning, og de arbeidede, i Overensstemmelse med det derved
givne Standpunkt, paa at udsondre det særlig norske og det
fællesnordiske og at opdrage skarpere Grænser mellem norsk,
svensk og dansk, end man hidtil havde anerkjendt. Den Literatur,
som var opstaaet i Norge og Norges Udflytningslande, vilde de
have hævdet for det norske Folk som dets historiske Eiendom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
