Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur
23
mer strømmede paa alle Sider indover de til Romerstaten hørende
Lande og grundede nve Riger i Frankrige, Italien, Spanien, og
disse Riger blev tilligemed de af Germanerne tidligere befolkede
eller underlagte Lande: Tyskland og England, den moderne
Civilisations Hjem, medens det østromerske Rige, der bevarede sin
Uafhængighed, sank sammen til en fuldkommen betydningsløs
Skintilværelse.
Det laa nu nær at føre Middelalderens gjærende Liv i
Vesteuropa, at føre de for den moderne Civilisation karakteristiske
Eiendommeligheder, i Modsætning til den antike, — de nye
Institutioner, Statsformer, Ideer, — tilbage til den germaniske Races
medfødte Aand som sin væsentlige Kilde. Feudalismen,
Riddervæsenet, den politiske Frihed, den for den nyere Tid
karakteristiske personlige Selvstændighedsaand eller «esprit
d’individual-isme», — det laa nær at opfatte alt dette som noget oprindelig
germanisk, da det havde udviklet sig i de Lande, hvor Germanerne
herskede. — En Race, hvem en saa overordentlig verdenshistorisk
Rolle var forbeholdt, kunde synes at være et Slags udvalgt Folk,
hvis medfødte store Egenskaber og oprindelige Kraft stillede den
ligesom over eller udenfor den almene Udvikling. Og Tacitus’s
Verk om Germanerne, der lovpriser deres Sæders Renhed, deres
Frihedsaand og frie Statsformer, bestyrkede tilsyneladende det
Indtryk, man fik ved at betragte Begivenhedernes ydre
Sammenhæng. — Allerede Montesquieu havde sagt om den parlamentariske
Forfatning: «Ce beau systéme a été trouvé dans les bois. Si
l’on veut lire l’admirable ouvrage de Tacite sur les moeurs des
Germains, on verra que c’est d’eux que les Anglais ont tiré l’idée
de leur gouvernement politique.»1 De tyske Historieforskere gik,
under Indflydelsen af den store nationale Beisning, der begyndte
i Slutningen af forrige Aarhundrede, videre og stedse videre i at
ophøie det urgermaniske Væsen og dets Betydning for den
moderne Verden, og for deres nationale Enthusiasme blev Tacitus
en uudtømmelig Fundgrube. Ved at bygge paa ham og give hans
Ord den videste Tydning istandbragte de forherligende Skildringer
af Germanernes sociale og politiske Liv, før de skjæmtes ud ved
den romerske Smitte, der er ligesaamange Deklamationer mod
Civilisationen og Miskjendelser af den fremadskridende Udvikling.2
En mere nygter Kritik har forlængst slaaet af paa disse Over-
1 Esprit des lois, L. XI. Ch. VI.
Dette smukke system er fundet i skogene. Læser man Tacitus’s
beundringsværdige arbeide om germanernes seder, vil man se, at det er fra dem,
engelskmændene har faat ideen til sin regjeringsform.
2 Guizot, Hist. d. 1. civilis. en France, 7. leçon, siger om disse Skildringer: «Je
crois voir des Sauvages de mélodrame qui viennent étaler leur indépendance,
leur énergie .... sous les veux de spectateurs ä la fois avides et blasés.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
