Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
I)en norske Historie
driveiser. Forestillingerne om den germaniske Races forhistoriske
Guldalder, om Storheden og Ejendommeligheden af dens
oprindelige Aand og Institutioner, og denne Aands, disse Institutioners
Betydning for den nyere europæiske Civilisation, er blevne
indskrænkede inden mere rimelige Grænser.
Den store verdenshistoriske Rolle, som Germanerne kom til
at spille, skyldte de maaske mindre sin medfødte Kraft end en
ydre Situation: deres Sammenstød med Romerstaten fandt Sted
i en Tidsalder, da dennes indre Kraft var brudt og Forfaldet
havde begyndt at ytre sig i alle Retninger. De blev herskende
Folk i de Lande, hvorfra den moderne Civilisation fornemmelig
udgik; men deres Herredømme viser sig, nærmere beseet, at have
været langt mindre indgribende og af en langt mere udvortes Art,
end man engang var tilbøielig til at forestille sig. De optraadte
som Erobrere; men de laa selv under for den underlagte
romanske Befolknings høiere Kultur. Romerske Institutioner, romersk
Lov, Aand og Sprog hævdede sig gjennem Folkevandringernes og
de germaniske Erobringers Strøm overalt, hvor de engang var
blevne herskende, og transformeredes først lidt efter lidt ved den
nyere Udvikling.1 Hvad Germanerne tilførte denne, var vel ikke
et blot og bart Raastof, den blotte fysiske Kraft af hærdede og
sundt opdragne Krigere; men det er paa den anden Side
formeget sagt, naar det heder, at det er dem, der har indført
Friheden — den sande Frihed, som er Individets Frihed, — i
Verden, at den for dem eiendommelige personlige Selvstændighedsaand
er det Princip, hvoraf den moderne Ståt — modsat den antike —
er fremgaaet. Friheden, saadan som den nyere Tid har
gjennemført den, er en aandig Emancipation, der hviler paa et stort
Fællesfond af Kultur, og kan ikke have tilhørt en paa et lidet
fremad-skredent Standpunkt staaende Race eller være indført af den;
Modsætningen mellem den moderne og den antike Ståt er Frugten
af en lang Udvikling, hvori de oprindelige germaniske
Institutioner vel har havt en Del, men neppe den væsentlige.
Overgangen mellem begge blev banet ved Feudalvæsenet; men det er
tilstrækkelig oplyst, at Feudalvæsenet ikke, som man engang antog,
blev indført som et fra først af færdigt System af de germaniske
Erobrere, der underlagde sig de til Romerstaten hørende Lande,
— at det har udviklet sig lidt efter lidt, fra ringe Regyndelser,
ved en Samvirken af mange forskjellige Aarsager, og at det først
fremtraadte med fuld Klarhed og Konsekvens flere Aarhundreder
efter de Erobringer, til hvilke det med Urette førtes tilbage som
til sin væsentlige Kilde. Man har endog i den nyere Tid rent ud
1 Savigny, Gesch. d. röm. Rechts im Mittelalter. Loebell, Gregor von Tours
und seine Zeit, navnlig S. 135—155.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
