Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesarisk og fællesgerniaiiisk Kultur
25
benegtet enhver Sammenhæng mellem Feudalvæsenet og de
oprindelige germaniske Institutioner eller Sædvaner.1 Herved er
man nu vistnok gaaet forvidt i den modsatte Retning, men
saameget er sikkert, at Feudalvæsenets Rødder maa søges paa mange
forskjellige Hold, i romerske og keltiske Institutioner ikke mindre
end i germaniske.
De ældste Skildringer af Germanerne giver ingen Anledning til
at lovprise Naturtilstandens Frihed, Fortræffelighed eller høie
Moral. Germanerne var ikke Naturbørn, da de først fremtraadte
paa den historiske Skueplads, om de end ikke stod høit i Kultur.
Vi finder dem ikke i Besiddelse af nogen rigt udviklet eller skarpt
præget Ejendommelighed. Paa den anden Side er det en
Overdrivelse og en Urimelighed at fremstille dem simpelthen som
Vilde, at ville have Modsætningen mellem dem og den
gallo-romanske Verden betegnet som en blot og bar Modsætning
mellem Barbari og Civilisation, eller at negte, at der hos dem fandtes
nogetsomhelst karakteristisk fremfor andre Folkeslag paa et
tilsvarende Standpunkt.2
Det er aabenbart, at de havde bevaret den fra de ariske
Stamfædre nedarvede Kultur, der allerede stillede dem høit over de
Vildes Standpunkt, — at de i visse Maader endog havde udviklet
denne Kultur videre. Men Fremskridtene har ikke været store.
De kjendte Jernet, som efter al Sandsynlighed var Stamfolket
ubekjendt; men de havde kun lidet deraf og brugte det sjelden,
efter hvad Tacitus fortæller.3 De afvandt Jorden Sæd ved en
regelmæssig Dyrkning, medens det er rimeligt, at Arierne ikke
har drevet det videre end til at benytte det vildtvoksende Korn
som Fødemiddel. Iøvrigt synes deres Liv og ydre Kultur paa
den Tid, da de først kom i Berørelse med den romerske Verden,
i alt væsentligt at have svaret til det Billede, som den
sammenlignende Sprogforskning har udkastet af Ariernes Liv i Høidalene
ved Hindukuh. Uden at være egentlige Nomader som Asiens
Steppefolk, der tilbringer Livet i Telte eller paa Hesteryggen, var
de dog kun løst knyttede til Grunden og flyttede jevnlig om fra
Sted til Sted med sine talrige Kvæghjorder, hvori deres Rigdom
væsentlig bestod; — det var et Hyrdeliv med Overgange til det
fastbosiddende. De forstod at væve og sv; men deres Klædedragt
var tarvelig; trods det barske Klima i det dengang af store
Myr-og Skovstrækninger opfyldte Tyskland gik de i Regelen halvnøgne,
1 Saaledes t. Eks. Comte i hans Cours de Philosophie Positive; Fustel de
Cou-langes i en Artikel i Revue des deux mondes, 15. mai 1872.
2 Saaledes i en nyere Tid især franske Forfattere, t. Ex. Michelet, Hist. de
France, 1.156 ff. og tildels Guizot, Hist. d. 1. civ. en Fr. Jvfr. Loebell, Gregor von
Tours, S. 461 ff. Fustel de Coulanges, Hist. des inst. polit, de l’ancienne France, I.
3 Ne ferrum qvidem superest. Germ. Kap. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
